Langt væk fra Bangkok
Ah, langt væk fra Bangkoks larm og os. Bangkok er en fed by, men når man har været der et stykke tid, trænger man bare til at komme væk.
Så nu befinder vi os på en lille ø, ca. fire timers kørsel fra Bangkok. Vi har fået en dejlig, nybygget hytte (kun fire måneder gammel) lige ned til vandet – rent faktisk er man på stranden, når man træder ned fra verandaen. Lidt afhængig af tidevandet er der vel mellem 20 og 40 meter ud i vandet, der er dejligt forfriskende at hoppe i, når temperaturen er på kogepunktet.
Hvad angår Burma, ved vi ikke helt noget endnu. Vi er på venteliste til nogle flybilletter den 10. eller 11. og forhåbentlig hører vi snart noget. Men vi bliver her sandsynligvis nogle dage endnu.
Nå, men vandet og en kølig vandmelonsdrink venter, så vi smutter igen.
Håber I har det godt derhjemme og kan holde snesjappet ud!