Leg med søløver

Mens vi sejlede mod ”Santa Fe” i går, nød vi et af de få, stille øjeblikke på turen. Pludselig kom der en frigatfugl flyvende. I lang tid svævede den lige over båden – uden på noget tidspunkt at bruge vingerne. Et utroligt syn.

Da vi kom til ”Santa Fe”, var det blevet tid til at snorkle. Og vi fik stort set oplevet alle de dyr, vi havde håbet på. Den helt store attraktion var at svømme sammen med de mange legesyge søløver. Lige så kluntede de er på land, lige så elegante er de i vandet. Det var en stor oplevelse, når de gled forbi én med få centimeters afstand. Engang imellem kom de også helt tæt på, hvorefter de pustede kraftigt (hvilket gav os et chok hver gang) og forsvandt.

Ud over søløverne, fik vi også set en skildpadde samt en par hvidtippede hajer (der er helt uskadelige). Vi kunne have blevet ved i timevis, hvis det ikke havde været på grund af kulden og det stramme program.

Efter vi havde snorklet, var der lige tid til et kort bad, inden vi igen tog med gummibåden mod land. Inde på stranden var der en kæmpe koloni med mindst 50 søløver. Og de var ikke stille – hele tiden var der gøen og lyde, der lød som en mellemting mellem hosten og kasten op. Men på trods af lydene og ikke mindst stanken af fisk, så var de utroligt søde. Mange af dem lå bare helt stille sammen i klumper (søløver er et meget socialt dyr), og når det næsten blev for hårdt, vente de sig bare om.

Engang imellem kom der også en pelikan flyvende. Pludselig kunne den finde på at styrtdykke (med op til 70 kilometer i timen) direkte ned i vandet, når den havde fået øje på en fisk.

Et af de mere sjældne dyr vi så, var Galapagos-slangen – der er helt ufarlig, men også meget sjælden. Den virkede nu heller ikke så skræmmende. Faktisk lignede den mest af alt en snog. Ud over det, var der de sædvanlige krabber, samt et par leguaner.

Øen var også kendetegnende ved at have nogle kæmpe kaktusser, der kunne blive op til ti meter høje. Et meget imponerende syn.

Efter turen var vi blevet godt sultne, og heldigvis var aftensmaden klar. Derefter var der tid til lidt hygge, men klokken halv ni kunne vi ikke mere og gik på hovedet i seng.

I nat mens vi sov, sejlede skibet videre mod ”Española”. Selvom båden vippede en del, fik vi en god nats søvn, og det eneste vi lagde mærke til, var da ankeret blev kastet. Der fik vi os til gengæld også en mindre forskrækkelse – vi har åbenbart kahyt lige ved siden af.

Her til morgen var det op klokken 6.15 – klar til en ny dag. Programmet var på i store træk, som de fleste dage nok kommer til at forløbe – morgenmad, besøg på en ø, frokost, snorkling, besøg på en ny ø, briefing om næste dag, aftensmad, en smule hygge og på hovedet i seng.

Første besøg på land var ved ”Punta Suárez” på øen ”Española”. Igen var der en koloni søløver samt en masse blåfodede suler. Desuden var der marineleguaner, der til forskel for mange af deres artsfæller faktisk kan svømme – og befinder sig godt i vand. Det meste af tiden lå de nu på stenene og solede sig.

Det utrolige ved alle de steder, vi indtil nu har været er antallet af dyr samt deres ligegyldighed overfor mennesker. Der er ikke bare et par søløver – der er bunker af dem. Og de forskellige dyr lever sammen i tryg harmoni. Det er ikke usædvanligt at se en blåfodet sule sidde sammen med en leguan.

Samtidig er dyrene fuldstændig ligeglade med menneskerne. Hvis man ikke er forsigtig, kan man nemt komme til at træde på en leguan (som i forvejen ikke er nem at få øje på) eller falde over en søløve. Der ville sandsynligvis heller ikke være nogen problemer med at klappe dyrene, hvis det ellers var tilladt.

Ud over de mange dyr, bød ” Punta Suárez” også på en flot natur med stejle klipper over det dybblå hav. Over os fløj albatrosser – når de ellers ikke lå på deres reder.

Da vi kom tilbage på båden, sejlede den videre til ”Gardner Bay” på samme ø, hvor vi havde tid til at snorkle lidt for os selv inden frokost. Vandet var utroligt klart og endnu engang kunne vi muntre os sammen med en flok søløver.

Efter frokost tog vi med gummibåden til den nærliggende ”Turtles Rock” (navngivet efter dens form), hvor der også skulle være spændende dyr at se.

Der gik lang tid inden vi så andet end nogle farvestrålende fisk, men kort tid inden vi skulle op igen, fik vi pludselig øje på et par hajer af samme slags, som vi havde set tidligere – men denne gang var de noget større. Endnu engang var de nu ingen trussel. De lå bare på bunden og sov.

På vej tilbage til gummibåden fik vi pludselig øje på noget, jeg altid gerne har villet se – en kæmpe rokke. Desværre lå den bare på bunden – og var ikke til at ”rokke”. Det skulle ellers være fantastisk at se den flyve gennem vandet, men det havde vi ikke tid til at vente på. Måske får vi chancen en af de nærmeste dage.

Da vi kom tilbage til båden, havde kokken endnu engang forberedt en lille delikatesse til os – minipizzaer og pølser i svøb. Det er den slags små ting der gør, at man synes ekstra godt om valget af båd.

Efter endnu en kort sejltur, hoppede vi i gummibåden for sidste gang i dag, for at tage ind på den nærliggende strand – hvor der endnu engang var en søløvekoloni. Her kunne vi enten gå tur langs stranden eller bare solbade sammen med søløverne. Hvem som så mest afslappede ud – os eller søløverne – er svært at sige. Men jeg tror nu søløverne vandt knebent.

Efter endnu et godt aftensmåltid samt lidt hyggesnak med et iraelsk ægtepar, er det nu igen ved at være sengetid efter en begivenhedsrig dag. Imens vil båden sejle til ”Floreana”, hvor nye, spændende begivenheder venter os i morgen.