Tæt på dyrene

Efter et enkelt døgn på Galapagos, kan vi vist godt konstatere, at dette her bliver en af de helt store oplevelser.

Vi forlod Quito i går klokken syv. Lige udenfor vores hotel var en mand i gang med at pleje sin bil, og han tilbød os at køre til lufthavnen for fem dollars, hvilket var meget praktisk, da vi så slap vi for at finde en taxa.

Morgenmaden blev spist i lufthavnen, men denne gang inden vi kom ind i transitområdet, hvilket formodentlig sparede os for en masse penge.

Mens vi sad og ventede i lufthavnen, prøvede vi at pege ud, hvem vi gerne ville på båd med, og hvem vi meget gerne skulle undgå.

Ifølge vores guidebog skulle der være halvanden times flyvetur til Galapgos, men efter 40 minutter, gjorde vi klar til landing. Stedet levede ikke helt op til vores forestilling om eksotiske øer, og vi havde godt nok også fløjet hurtigt, hvis vi skulle havde klaret de over 1000 kilometer på så kort tid.

Det viste sig bare at være en mellemlanding – hvilket der ikke var nogen, som havde fortalt os om. Efter 30 minutter var vi da også på vej igen.

En times tid efter begyndte det til gengæld at ligne noget. Efter at have fløjet over havet i lang tid, dukkede nogle øer op, der til forveksling lignede dem i Det Græske Øhav. De var meget tørre og lå midt i det turkisblå hav. Et flot syn, der tegnede lovende.

Vi landede i lufthavnen på Galapagos, der også fungerer som militærbase. Derfor er det også forbudt at opholde sig der på alle andre tidspunkter, end når der kommer turister.

Vores guide for den næste uge tog imod os, og efter vi havde fået vores bagage, gik vi ombord i en bus, der skulle køre os de få kilometer til havnen, hvor vi skulle ombord på vores båd.

I mellemtiden havde vi mulighed for at kigge vores medpassagerer lidt nærmere ud. Det var en broget flok af yngre og ældre. Men heldigvis var de yngre i overtal – noget der vist ikke sker så ofte på de lidt dyrere både.

Vi kom ombord, og efter nogle generelle formaninger fra guiden om, hvordan man skal opføre sig på øerne, fik vi anvist vores kahyt.

Kahytten var lidt større end vi havde forventet. Til gengæld er sengen meget lille – kun en smule større end en enkeltmandsseng. Men vi skal jo kun sove her, og efter en hel dag med oplevelser, er det nok ikke noget problem at falde i søvn.

Vi havde nu ikke tid til at slappe af, for kort tid efter var det tid til den første landgang på ”Las Bachas Beach”.

Først fik vi mulighed for at snorkle. Guiden havde fortalt os, at der ikke var så meget at se – hvilket han havde ret i. Alligevel var det en stor oplevelse, da der pludselig svømmede en kæmpe stime ”kirurgfisk” (eller hvad de nu hedder på dansk) forbi os – fuldstændig ugenert med vores tilstedeværelse.

Derefter var det tid til at gå en tur på øen. Den største oplevelse var de mange farvestrålende krabber, der sad på stenene. Desuden så vi også et par flamingoer, men dem har vi nu set flottere i Bolivia. Nogle pelikaner og leguaner blev det også til. Det var ikke det helt store, men en god appetitvækker.

Da vi kom tilbage på båden, var det tid til et bad og aftensmad. Imens sejlede båden videre til det sted, hvor vi skulle gøre landgang i dag. Efter maden fik vi en hyggelig snak med et tysk par over en enkelt øl. Klokken ni var vi dog godt trætte, så det var på hovedet i seng.

I morges var det op klokken halv syv. På grund af mange mennesker på den ø, vi skulle til, havde guiden valg at vente ”helt” til klokken otte med at gå i land på ”North Seymore”.

Allerede på vej i gummibåden fra skibet kunne vi fornemme, at dette her var noget helt andet end gårsdagens ø. Et par legesyge søløver fulgt efter os i vandet, og inde på klipperne var der fyldt med fugle.

Den fugleart, der var bedst repræsenteret på øen, var den ”Blåfodede Sule” – en sjov fugleart med blå fødder (deraf navnet). De lå overalt – en del af dem på redder.

Desuden var øen også fyldt med søløver, der lå og slikkede sol på klipperne, mens store pelikaner og frigatfugle fløj hen over dem.

Det mest fantastiske var dyrenes ligegyldighed over for os. Faktisk skulle vi flere steder passe på ikke at træde på dem. Der er afmærkede stier på øerne, som man skal følge – men det er fuglene nu ligeglade med, så de kan finde på at bygge redde midt i det hele.

Det er også et paradis for os at tage billeder. Dyrene er overhoved ikke bange, og engang imellem kan det største problem næsten værre at komme langt nok fra dem, så man kan få hele dyret med.

Efter at have gået rundt på øen i et par timer, var det tid til at sejle tilbage til båden. Straks efter vi var kommet ombord, satte den kurs mod ”Santa Fe”, hvor vi skal snorkle og endnu en tur i land her til eftermiddag. Vi har mere eller mindre fået lovning på, at vi kommer til at snorkle med bl.a. søløver, så det glæder vi os enormt til.