Mere dansk end Danmark

Efter et par dage i USA er vi nu tilbage i Danmark – eller næsten i hvert fald. Vi befinder os i Solvang, der blev grundlagt af nogle danskere tilbage i 1911. I dag er det en større turistattraktion med butikker, der for længst ville være gået konkurs, hvis de havde ligget i Danmark.

Dagen startede dog et helt andet sted i en meget større by – nemlig Los Angeles. Efter at have pakket, to vi den sekssporede (i hver retning) motorvej til Santa Monica. Her havde vi læst om et center, der skulle være godt – men endnu engang var det lidt af en skuffelse. Vi havde forestillet os centrene i USA være kæmpe store – når alt andet nu er større i ”Guds eget land”, men det var nu ikke så imponerende.

Jeg blev dog klippet (denne gang med hårvask både før og efter) og Marianne fik et par sko. Samtidig fik vi købt os en kuffert, så vi ikke mere behøver at leve i en rygsæk.

Fra Santa Monica kørte vi nordpå af den berømte ”Highway 1”, der løber langs Stillehavskysten. Der var flot udsigt visse steder, hvilket også begrunder den meget længere tur. Det svarer lidt til at køre af Strandvejen fra Helsingør til København i stedet for at tage Helsingørmotorvejen.

Vi havde besluttet os for at overnatte i Solvang – hvilkede krævede en afstikker fra kystvejen. Så pludselig befandt vi os oppe i bjergene, hvor udsigten var anderledes – men ikke mindre imponerende.

Da vi nærmede os Solvang, troede vi først, at vi var kørt for langt. Men selvom gaderne hed noget med ”Viborggade” og ”Koldinggade”, viste det sig kun at være udkanten af byen. Et stykke længere nede af vejen var vi tydeligvis kommet til det rette sted.

Selvom det lignede en parodi på et eventyrsted, var man ikke i tvivl om, at det skulle forestille at være Danmark. Her var masser bindingsværkshuse og bondeidyl.

Efter at have checket ind på ”Svendgaard’s Danish Lodge” gik vi ud for at tage et første kig på byen. Efterhånden var solen ved at gå ned, så vi havde ikke så meget tid.

Vi havde nok forestillet os en by, hvor der ville ligge en enkelt dansk restaurant og måske også være et par danske flag rundt omkring. Men vi havde ikke forestillet os en turistattraktion, der ville gøre selv Disney misundelig. Det hele er så overdrevet som kun amerikanere (med danske rødder) kan gøre det. Men samtidig er det også meget hyggeligt.

Overalt ligger der små butikker, der sælger broderier, julepynt og andre danske ting. Det er en super reklame for eventyrlandet Danmark – man må bare håbe turisterne ikke bliver skuffet, når de ser den rigtige version.

Aftensmaden blev spist på ”Den Lille Havfrue”, hvor vi fik karbonader med brasede kartofler – noget vi ikke har spist i umindelige tider derhjemme. Dertil et par Carlsberg øl og ikke mindst rugbrød.

Det var ikke den store gourmetoplevelse, men alligevel var det et festmåltid for os. Symbolværdien ved at spise et dansk måltid i en dansk krostue kan ikke undervurderes.

Samtidig fik vi også snakket lidt dansk. Da tjenerne hørte os udtale ”karbonader” med blødt ”d” (noget kun danskere kan), var de ikke i tvivl om vores nationalitet. Meget mere end lidt småsludren blev det nu ikke til – der kommer vist mange danskere forbi.

På vejen tilbage til hotellet gik vi forbi en kopi af Den Lille Havfrue statuen – i en noget mindre udgave (ja, det er muligt). Så hvis turisterne i Danmark først har været i Solvang, vil de nok tænke ”nøj, hvor er den stor”, når de ser den rigtige udgave.

I morgen vil vi kigge lidt nærmere på byen og måske spise et par æbleskiver eller frikadeller, inden vi tager videre nordpå mod San Francisco.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.