Så kom regnen

Så er det ved at være tid til at sige tak til Caribien for denne gang. Efter fire uger på fire forskellige caribiske øer, flyver vi i morgen til New York, hvor vi har 3½ dag til at opleve de mange spændende ting der.

Den sidste uge har vi opholdt os i Marigot Bay på St. Lucia. For at komme hertil skulle vi flyve med LIAT igen; et selskab som vi jo ikke ligefrem har haft gode erfaringer med. Men tredje gang var åbenbart lykkens gang, for vi fløj ikke bare til tiden; vi fløj ti minutter før tid. Det er alligevel første gang, at vi har prøvet at komme af sted før end der stod på billetten.

Vi bor på hotel Discovery Resort. Her har vi to soveværelser, to badeværelser og et stort opholdsrum med køkken(med meget lidt køkkengrej) øverst oppe med en fantastisk udsigt udover Marigot Bay bugten.

Vi kan dog ikke helt gennemskue ejerforholdet. Umiddelbart ser det ud til, at vi har lejet den gennem et bureau, der tager sig af udlejning for private. Omvendt er lejligheden tydeligvis også en del af hotellet, og den har da heller ikke noget personligt præg. Det er også hotellets ansatte, som gør rent og endda tilbyder turn-down service (dvs. at gøre vores senge natteklar); noget vi dog har afslået. Vi kan godt selv tage sengetæppet af.

Den væsentligste forskel er dog prisen. Skal man leje den samme type lejlighed via hotellets hjemmeside er prisen 38.000 kr. for en uge. Til sammenligning har vi betalt små 9.000 kr. for præcis den samme lejlighedstype (hvilket stadig er det dyreste på vores ferie). Den eneste forskel er, at der ikke er morgenmad med i prisen. Men man kan nu også få en del morgenmad for 29.000 kr.

Til gengæld er der ikke så meget at opleve her bortset fra den store pool (som Frida elsker). Der er et lille supermarked, som kun har det allermest nødvendige samt nogle enkelte andre butikker. Og vil vi til stranden, skal vi sejle et par minutter til den anden side af bugten. Der er hyggeligt med masser af palmer; men badeforholdene er pga. mangrove ikke noget at råbe hurra for.

Apropos ”hurra” så havde jeg fødselsdag i lørdags. Det var en rigtig hyggelig dag, hvor Marianne havde pyntet op med balloner og flag. Den største overraskelse kom dog, da det bankede på døren. Jeg troede, at det var rengøringsdamen, men det viste sig at være to tjenere, som kom med lagkage og sang fødselsdagssang; noget Marianne i al hemmelighed havde arrangeret.

Eneste minus var dog vejret. Netop i lørdags startede en periode med tre dages heldagsregn. Og når det regner her, så er det ikke bare en smule støvregn. Nej, her vælter regnen ned. Så hvis man tror, at man kan føle sig sikker på godt fødselsdagsvejr ved at tage til Caribien, så kan man godt tro om igen. Det var det dårligste vejr, som vi har oplevet på hele vores rejse. Til gengæld var det vist godt vejr i Danmark samme dag.

Alt i alt har vi dog været heldige med vejret, i betragtning af, at det faktisk er regntid (og starten på orkansæsonen). Det har regnet lidt de fleste dage, men for det meste har det kun været nogle enkelte dryp. Flere steder har vi dog fået at vide, at det har været dårligt vejr nærmest lige til vi kom. På Nevis var der f.eks. oversvømmelser flere steder pga. kraftig regn i dagene op til vores ankomst.

Alligevel kan vi dog godt (på baggrund af vores oplevelser) anbefale at tage til Caribien om sommeren. Specielt fordi priserne ofte er mellem halvdelen og en tredjedel af højsæsonens priser.

De fleste af dagene har vi tilbragt ved poolen. En enkelt gang var vi dog på stranden, hvilket som nævnt ikke var den store oplevelse. Frida begyndte dog at lege lidt med en lidt ældre pige. Hun har ellers ikke haft meget selskab af andre børn. Til gengæld charmerer hun alt personalet på hotellet.

I går skulle der dog ske lidt andet, så vi havde booket en tur sydpå. Højdepunktet var de to Pitons-bjerge, der er blevet erklæret bevaringsværdige af UNESCO. På vejen kunne vi opleve den smukke, bjergrige natur, der helt klart har været den flotteste af de fire øer.

Ud over nogle fotostop på diverse udkigspunkter, fik vi også smagt brød bagt udelukkende på trærødder, set (og lugtet) til nogle svovlkilder og kigget på et lille vandfald. På hele den første del af turen sov Frida; men heldigvis tilbød chaufføren af babysitte for os. Og det var han god til, for selvom hun vågnede op uden at vi var i nærheden, blev hun ikke ked af det.

Efter frokost på en restaurant med en fantastisk udsigt, skulle vi ombord på en båd, der skulle sejle os hjem. Desværre var vi ikke de eneste. Faktisk var der fyldt med mennesker. Og nogle af dem kom endda for sent, hvilket betød at vi skulle vente en halv time ekstra i havnen.

På vejen spillede de det sædvanlige Bob Marley reggae-musik, og der var også indlagt et svømme/snorkelstop sammen med fem andre både; hvilket betød flere hundrede mennesker samtidig i vandet. Her blev vi bekræftet i, at vi vist ikke var gået glip af noget ved at have fravalgt bådturene på de andre øer.

Udover os var der kun et andet par med på ørundturen; men hvilket par. En meget tyk mand i midten af 40’erne og en fiks kvinde på under 30. Han var fra Sydafrika og hun var fra Polen, men de havde mødt hinanden i London.

Om hun havde taget ham fra pengene eller for hans gode humor, er svært at sige. Men penge manglede han i hvert fald ikke (og hun gav ham lov til at bruge dem på hende). Det viste sig, at han var medejer af en restaurationskæde i London kaldet Gaucho.

Men selvom det virkede som et ejendommeligt par, så viste de sig faktisk at være rigtig søde. Og de var helt vilde med Frida. Da vi mødte dem i poolen efter turen, ville de hele tiden lege med hende. Og efter at Frida havde set dem an hele dagen, var hun også helt tryg ved dem. Så det var rigtig hyggeligt.

I morgen er det så slut med Caribien for denne gang. Hvis vi skal konkludere lidt på de forskellige øer, så er de faktisk blevet bedre og bedre.

Barbados er nok den mest kendte af dem alle; men det er den ø, der har skuffet os mest. Strandene var ikke noget specielt, og folk var heller ikke specielt venlige (bortset fra i bussen). Måske er der bare for mange turister der.

På Nevis havde vi lejet et dejligt hus, men ellers var der ikke meget ved øen. Der skete intet interessant (selv i hovedbyen), og endnu engang oplevede vi ikke mange smil. Alligevel nød vi meget ugen der pga. af vores dejlige pool og terrasse.

Da vi kom til Antigua, oplevede vi endelig de strande, vi havde forventet: azurblåt hav og kridhvide sandstrande. Ud over karnevallet i hovedstaden St. Johns oplevede vi ikke så meget andet af øen. Men når man har den mest fantastisk strand uden for døren, er der jo heller ikke den helt store grund til at bevæge sig så meget rundt.

St. Lucia er helt klart den ø med den smukkeste natur. Her er meget bjergrigt og frodigt (hvilket formodentlig skyldes den meget regn). Folk er også meget venlige (og ikke kun på hotellet, hvor man jo forventer det). Alt i alt et dejligt sted at tilbringe en uge.

Så skal vi anbefale to øer, så må det være Antigua og St. Lucia. Barbados er stærkt overvurderet, og Nevis er lidt for kedelig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.