See you later, alligator
Så er vi tilbage i Miami – denne gang dog ikke Miami Beach men Miami Downtown.
Aftensmaden i går blev endnu engang thai-mad – lækkert, men nu har vi vist også fået nok af det. Efter at have kigget lidt på butikker, gik vi i seng.
Men på ”Hard Rock”-hotellet går man åbenbart ikke tidlig i seng, for live-musikken spillede helt til klokken et. Og da det samtidig virkede som om bassisten stod ude på vores toilet og ikke langt nede ved poolen, var det umuligt at sove. Men det er også det eneste negative, man kan sige om hotellet.
I morges checkede vi ud og kørte sydpå igen. Dagens plan var endelig at se Everglade-sumpene vest for Miami. Da vores GPS er helt død, måtte vi ty til noget så gammeldags som kort. Denne gang var vi dog forberedt, så det gik ret smertefrit med at finde det. Men hold op hvor er deres veje lige og kedelige. Eneste plus var manglen på lyskryds.
Normalt foretrækker vi at tage rundt på egen hånd frem for med guide. Det giver mere selvstændighed men også mindre information. Så i dag valgte vi at tage med en bus rundt, hvilket også sparede os noget tid.
Alternativet havde været at cykle rundt, men da landskabet var ret ensformigt, var vi glade for, at vi ikke havde gjort det. Også fordi vejret faktisk var ret varmt.
Sumpene i sig selv var ikke noget særligt, men dyrelivet var ret interessant. Der var en del flotte fugle (hejrer og storke), men det sjoveste var de mange alligatorer. De lå dovent ved vejen og i sumpene ved siden af. Men man skal ikke tage fejl – de er dødsensfarlige. Det er dog ikke alle, som har stor respekt for dem. Vi hørte flere historier om folk, som placerede deres små børn på ryggen af dem for at få et godt foto. Én person havde endda sagsøgt parken efterfølgende, fordi der ikke havde stået nogen steder, at de var levende – ”only in America”.
Efter busturen kørte vi tilbage til Miami mod vores nye hotel ”Holiday Inn – Port of Miami”. Her havde vi for to måneder siden bestilt og betalt for et værelse. Vi fik da også nøglen uden problemer, men da vi åbnede døren til værelset, var det nærmest et kosteskab med en lille seng.
Heldigvis havde vi sort på hvid, at vi havde bestilt en ”king size” seng, så vi valgte at brokke sig. Desværre kunne de ikke umiddelbart hjælpe os, for der var nogle andre gæster, som havde valgt at blive lidt længere. Men som vi forklarede dem, så var det ikke rigtig vores problem.
Så løsningen blev, at vi fik et ”deluxe” værelse – godt nok ryger, men det var det kompromis, vi måtte indgå. Dette værelse er dobbelt så stort som det første, de anviste os, men nu ikke så lækkert som vores forrige på ”Hard Rock Hotel”. Endnu engang hjalp det at brokke sig, men det er utroligt, at man prøver at spise os af med ét af de dårligste værelser, bare fordi vi allerede har booket og betalt.
I aften er det som bekendt nytårsaften. Den skal vi holde i ”Bayfront Park”, der næsten ligger lige overfor hotellet. Det er stedet, hvor mange af indbyggerne i Miami fejrer deres nytårsaften – byens svar på ”Time Square” i New York. Så forhåbentlig får vi en god aften der.