Slut med corona-tørken

Efter to års corona-tørke er det endelig blevet tid til at rejse udenfor Europa igen. For i morgen tidlig flyver vi mod Cancun i Mexico – via et flyskifte i Paris.

I Mexico skal vi rejse rundt på Yucatan-halvøen i knap tre uger, inden vi slutter af med nogle dage i Mexico City. Og så vender vi hjem til Danmark i starten af marts igen.

Corona-mæssigt bliver det godt nok sandsynligvis et mindre tilbageskridt i forhold til Danmark, hvor alle restriktionerne jo er ophævet. Hvordan det ser ud i Mexico, ved vi ikke helt. Men vi skal i hvert fald have mundbind på hele vejen igennem to lufthavne og på to flyveture.

Alligevel glæder vi os rigtig meget. For selvom der er dejligt i både Tyskland, Belgien, Portugal, Italien og Rumænien (som er de europæiske land, vi har besøgt de seneste to år), så er det bare nogle andre kulturer, man møder, når man rejser længere væk.

México – aquí vamos.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *