Små oaser i kaotiske Kathmandu

Der er ingen tvivl om, at Kathmandu er en hektisk by med masser af trafik og os. Alligevel er der også en lang række små oaser rundt om i byen. Der kræver bare, at man enten søger opad i højden eller ind bag bygningerne ud til gaden – noget som vi har haft benyttet os ret meget af.

Fredag i sidste uge var vi dog stadig ikke kommet til kaotiske Kathmandu. Her befandt vi os stadig i Nagarkot, hvor vi brugte eftermiddagen med hygge, quiz og øl på altanen. Og om aftenen spiste vi buffet på hotellet.

Næste dag skulle der ske lidt. Derfor gik vi en tur om formiddagen efter morgenmaden. Det første stykke var igennem skoven via en natursti. Her skulle der være mulighed for at se Himalaya i godt vejr. Men desværre var det skyet.

Den sidste del af turen tilbage til byen var via landevejen, der snoede sig op ad bjerget. Det var en forholdsvis kort tur på omkring fem kilometer – men heller ikke specielt spændende. Men i det mindste fik vi os rørt lidt.

Tilbage ved byen fandt vi os en restaurant, hvor vi fik lidt at drikke – og kunne kigge på lokallivet, inden vi gik tilbage til hotellet.

Her spiste vi frokost. Og om eftermiddagen fik vi lavet lidt skolearbejde – efterfulgt af X-Factor, inden vi sluttede dagen af med quiz på altanen. Og så var det ved at være sovetid.

I søndags var det så tid til at vinke farvel til bjergene – og desværre også muligheden for at se Himalaya. For bortset fra den første dag havde det været skyet. Og Himalaya havde derfor været dækket.

Men i det mindste havde vi fået set bjergkæden både fra flyet på vej til Nepal og fra hotellet den første eftermiddag. Hvis vi havde vidst, at det ville blive den eneste gang, havde vi dog nok nydt det lidt mere.

Efter morgenmaden fik vi pakket vores ting, og klokken 11 checkede vi så ud. Igennem hotellet havde vi bestilt transport – og gjort dem opmærksom på, at vi havde fire ret store tasker.

Alligevel dukkede der en bil op, der var om muligt endnu mindre end den, som havde kørt os dertil. Og chaufføren var lige så dårlig til at pakke bilen, som den forrige.

I første omgang lod vi ham prøve. Men da han endte med at putte vores sidste taske ind på forsædet – og foreslå at vi alle fire skulle sidde på bagsædet, følte jeg mig nødsaget til at gribe ind. Og efter en smule flytten rundt, fik vi lige præcis plads til alle taskerne i det mikroskopiske bagagerum.

Og derefter gik turen ned ad bjerget igen. Heldigvis havde chaufføren nok lokalkendskab til at vælge en vej, der godt nok var længere – men som også havde asfalt det meste af vejen. Alligevel lykkedes det endnu engang Frida at blive køresyg på de snoede veje.

Da vi så nåede ind i til udkanten af Kathmandu, startede trafikken. Og flere gange holdt vi helt stille. Derfor kom det også til at tage to timer, inden vi endelig var fremme ved vores hotel Oasis Kathmandu Hotel.

Her checkede vi ind på vores værelse, der bestod af to små soveværelser – hvorefter vi gik ud for at få lidt frokost. Det endte med pizza på pizzeriaet ”Fire and Ice” – et sted som vi kom til at besøge ret mange gange over de næste par dage.

Efter frokosten gik vi lidt rundt i gaderne omkring hotellet – og kunne konstatere, at Kathmandu tydeligvis var en noget mere turistet sted end f.eks. Dhaka i Bangladesh.

Her var alt, hvad man havde brug for – blandt andet juice og øl, som vi indtog på en tagterrasse-bar et godt stykke over gadens larm.

Dagen sluttede af med en film på værelset – der dog flere gange blev afbrudt af, at strømmen forsvandt. Det vender man sig dog efterhånden til. For det sker adskillige gange dagligt i Kathmandu. Heldigvis varer det så også kun i kort tid.

Næsten morgen spiste vi så morgenmad på hotellet – hvilket var en meget kedelig oplevelse. Måske havde maden været fin klokken 7, da restauranten åbnede. Men knap tre timer senere var den ikke helt så spændende.

Bagefter tog vi skolebøger og iPad med på café, hvor vi fik lavet noget skolearbejde – hvorefter vi skiftede til en anden café og fortsatte med lektierne. I det hele taget blev det til en del skolearbejde i dagene i Kathmandu. For det var noget, der var blevet ret forsømt på de lange turdage i Bangladesh og Bhutan.

Frokosten blev spist på samme pizzeria som dagen før, inden vi fandt en ny café at slappe af på – denne gang med quiz i stedet for skolearbejde.

Sidst på eftermiddagen gik vi så tilbage på hotellet, hvor vi så Harry Potter. Derefter blev pigerne lagt til at sove. Og efter vi også havde læst lidt, var det også sovetid for os.

Egentlig var klokken ikke så mange. Men når man hele natten igennem bliver vækket af larm fra gaden, en vandpumpe på taget og en del andre, ubestemmelige lyde, så får man ikke den bedste nattesøvn.

I tirsdags skulle vi så opleve lidt. Derfor gik vi fra hotellet mod Durbar Square, hvor der er samlet en lang række templer.

På den første del af gåturen kom vi igennem alle turistgaderne med turbureauer, souvenirbutikker og restauranter. Men efterhånden blev disse forretninger erstattet af butikker med varer for de lokale – hvilket gav en lidt mere autentisk oplevelse.

For at komme ind på selve Durbar Square måtte vi hver betale 60 kroner – en pris som kun turisterne betaler. Til gengæld kunne vi så også se alle de flotte templer.

Det vil sige de templer, der stadig stod. For desværre var en del af templerne blevet ødelagt af det kraftige jordskælv i 2015. Vi så da også flere store bunker sten, hvor der var et omfattende restaureringsarbejde i gang – noget der vist ikke bliver afsluttet lige foreløbigt.

Frokosten blev spist på en tag-restaurant – hvor udsigten helt klart var bedre end maden. Og bagefter gik vi tilbage igennem byen.

Aftensmaden spiste vi på en hyggelig café i en gårdhave – hvor vi endnu engang fik lavet lidt skolearbejde. Og bagefter gik vi hjem for at se Harry Potter filmen færdig, inden pigerne skulle sove.

Næste dag startede med morgenmad på hotellet efterfulgt af lidt læsning på værelset. Derefter gik vi over på pizzeriaet fra de andre dage – hvor de altså lavede nogle rigtige gode pizzaer. Faktisk bedre end dem, som vi plejer at købe derhjemme.

Bagefter gik vi lidt rundt i byen, inden vi fandt en hyggelig café i en gårdhave – hvor vi så blev resten af dagen.

Først lavede vi lidt skolearbejde – kombineret med et par drinks. Og derefter blev det til quiz – kombineret med et par drinks. Og vi nåede også lige at spise aftensmad der, inden vi gjorde klar til at gå tilbage til hotellet.

Inden da skulle regningen så lige betales. Og den kom til at lyde på 15.000 rupee – inklusiv drikkepenge. Heldigvis var det trods alt kun 900 danske kroner – hvilket ikke kan siges at være dyrt for en hel dag med drinks, frugtshakes, mad og is.

Hjemme på hotellet blev pigerne puttet, hvorefter Marianne og jeg hyggede os med et par øl mere. Så det blev lidt sent, inden vi kom i seng.

Derfor sprang vi også morgenmaden over næste dag – og gik direkte til en thai-restaurant for at spise frokost. Bagefter var vi i Garden of Dreams, der var en hyggelig og rolig have midt i storbyens kaos.

Efter lidt skolearbejde på værelset gik vi ud for at spise – på pizzeriaet endnu engang. Og så var der også endnu engang Harry Potter på tv’et, inden det var sovetid.

Dagen efter sprang vi endnu engang morgenmaden over på hotellet – og spiste i stedet morgenmad på den hyggelig gårdhave-café, som vi havde været på tidligere.

Bagefter tog vi to rickshaws-cykeltaxaer mod stupaen med det ikke så mundrette navn Sqayambhunath. Det var dog en ret hård tur for de stakkels cykelryttere. Derfor blev vi også sat af neden for en bakke, hvor der kun skulle være fem minutters gang til stupaen. Der var dog noget længere. Men det var stadig forståeligt nok, at de ikke havde kørt os hele vejen.

Inden vi var ved selve stupaen, skulle vi dog også op ad en lang række trapper. Det var nu alt besværet værd. For fra toppen var der en flot udsigt ud over Kathmandu.

Ved stupaen var der mange mennesker – og mange aber. Og en del af de mange mennesker lagde offergaver – hvorefter aberne tog for sig af alle de spiselige dele.

Da vi kom ned igen, fandt vi en restaurant, hvor vi fik lidt at drikke – inden vi gik tilbage til vores bydel.

Her fandt lidt tilfældigt en café, der pralede med at være den højest beliggende i Kathmandu. Om det var sandt, er ikke til at vide. Men den lå i hvert fald højt oppe – og med en fin udsigt ud over hustagene.

Her fik vi et par øl – inden vi fik den sidste Kathmandu-pizza på vores stam-pizzeria. Og så sluttede dagen som så mange gange før med Harry Potter på tv’et.

I går morges ringede vores vækkeur så allerede klokken 6 – for vi havde en flyafgang klokken 9.30 mod Dubai.

Da jeg lidt tilfældigt tjekkede min email, kunne jeg dog se, at der var en email fra flyselskabet Flydubai om, at flyet ville være tre timer forsinket – men at vi alligevel skulle checke ind senest klokken 8.30.

Så der var ingen vej uden om at tage mod lufthavnen efter en hurtig morgenmad på hotellet – endnu engang i en lille taxa. Og denne gang slap vi ikke for at have to tasker på forsædet – og fire personer på bagsædet. Heldigvis var der ikke så langt. Og der var heller ikke meget trafik så tidligt om morgenen. Så det gik fint nok.

Check-ind og paskontrol blev hurtigt klaret. Men da vi så skulle igennem sikkerhedskontrollen, blev jeg gjort opmærksom på, at flyet var tre timer forsinket. Det vidste jeg jo godt. Og jeg tænkte derfor ikke nærmere over det – indtil det pludselig gik op for mig, at det var fordi, at der stort set ingen faciliteter var efter sikkerhedskontrollen.

Desværre var Marianne og pigerne allerede gået igennem – via sikkerhedskontrollen beregnet for kvinder. Men efter lidt besvær fik de lov til at komme tilbage.

Det var nu ikke fordi, at der var meget spændende at hente før sikkerhedskontrollen. Mulighederne bestod af et par souvenirbutikker samt en café, hvor man kunne vælge mellem stegte ris, stegte nudler og mikroovn-kopnudler.

Og da der samtidig var så mange mennesker, at vi ikke kunne få en siddeplads sammen, gik vi kort tid efter igennem sikkerhedskontrollen og ind i venteområdet.

Vi vidste at flyet kom fra Dubai – og vi kunne derfor følge det på en app på telefonen. Grunden til forsinkelsen på de tre timer var, at flyet var lettet fra Dubai tre timer senere end normalt.

Til at starte med så alt ting fint ud på app’en. På et tidspunkt begyndte flyet dog at cirkle rundt et sted i luftrummet over Indien. Og efter en del otte-taller, gik kursen så pludselig mod sydøst – hvilket ikke var optimalt, da Katmandu nærmere lå mod nordøst.

Og kort tid efter blev vores mistanke bekræftet. Nemlig at flyet var blevet omdirigeret til Kolkata i Indien. Årsagen var tilsyneladende dårligt vejr over Kathmandu.

Det havde da også været dårligt vejr med lyn og torden, da vi tog mod lufthavnen. Men nu virkede vejret ikke specielt dårligt. Og der var da også en del fly, der både var lettet og landet. Så vi undrede os ret meget over, at netop vores fly ikke kunne lande.

Faktum var dog desværre, at vi ikke kunne nøjes med tre timers forsinkelse. I første omgang lød den nye afgangstid på 13.30 – hvilket var ret optimistisk i betragtning af, at flyet befandt sig adskillige hundrede kilometer fra Kathmandu.

Dette tidspunkt blev da også senere ændret til 16.30. Og samtidig modtog vi så også flere emails fra flyselskabet, der kom med andre afgangstidspunkter. Så det var meget forvirrende. Og personale var der naturligvis ikke noget af, så man kunne blive lidt klogere.

Så vi kunne ikke gøre andet end at væbne os med tålmodighed og få det bedste ud af den lange ventetid i den enormt kedelige lufthavn. Der blev derfor spillet en del iPad og læst en masse – kun afbrudt af nogle gåture til skærmen med information om flyafgange.

Sidste på eftermiddagen kunne vi dog se et nyt fly på vores app, der tilsyneladende havde kurs mod Kathmandu fra Kolkata. Og endelig landede flyet så – hvilket tydeligt gav glædesudbrud hos mange ventende passagerer.

Det må dog også have været en lettelse hos flypassagererne, som havde været på en lang tur for endelig at kunne stige af i Kathmandu.

Vi følte os dog stadig ikke helt sikre. For vi havde tidligere læst skræmmehistorier om forsinkede fly, hvor personalet på grund af diverse hviletidsbestemmelser ikke måtte flyve videre.

Men hviletidsbestemmelser er nok ikke helt det samme i denne del af verden. I hvert fald kunne vi efter yderligere lidt ventetid gå ombord på flyet – hvilket var en stor lettelse. For nu kunne vi trods alt komme til Dubai samme dag.

Klokken lidt over 19 kunne vi så lette – med en forsinkelse på næsten 10 timer. Og efter 11 timers ophold i en virkelig kedelig lufthavn.

Heldigvis er det også første gang, at vi har oplevet en så voldsom forsinkelse. Det havde dog været bedre, hvis det havde været inden for EU. For så havde vi i det mindste fået en klækkelig kompensation.

Flyveturen mod Dubai tog knap fem timer. Og på vejen fik vi så spillet lidt mere iPad og læst lidt mere. Og det lykkedes også pigerne at få sovet lidt.

Præcis midnat (Nepal-tid) landede vi så i Dubai – hvor vi næsten ikke kunne vente med at komme videre med en taxa.

Heldigvis var de meget effektive. Paskontrollen var hurtigt klaret – endda uden at skulle udfylde de sædvanlige (ligegyldige) papirer. Og vi fik også hurtigt vores bagage.

Derfra ventede der så kun en kort taxatur til Downtown Dubai, hvor vi havde lejet en lejlighed via Airbnb.

Og lejligheden (som vi bor i nu) var ventetiden værd. For udover at den er dejlig stor, så ligger den også på 54. etage med udsigt ud over det meste af Downtown Dubai – inklusiv både Dubai Mall og springvandet. Og med Burj Khalifa som nærmeste nabo. Så det er virkelig en flot udsigt. Specielt om aftenen, hvor alle lysene bliver tændt.

Vi brugte dog ikke lang tid på udsigten. For efterhånden var klokken blevet to om natten for os. Og pigerne blev derfor hurtigt lagt i seng. Og kort tid efter sov vi så også.

Dagen i dag har været brugt på en del praktiske ting – ikke mindst forberedelse til Vildes 8 års fødselsdag i morgen.

Derfor gik vi også til verdens vist nok største shopping center Dubai Mall i morges – meget praktisk via en lukket gangbro (med aircondition) hele vejen fra vores bygningen og til shopping-centret. For med over 35 graders varme udenfor, ville det have været en varm tur.

Vi valgte dog at spise en god burger udenfor, inden vi gik ind igen for at gå rundt i centret – og købe gaver til Vilde.

Sidst på eftermiddagen fik vi så handlet, inden vi slæbte en bunke varer tilbage til vores lejlighed, hvor vi har spist aftensmad.

Og i morgen står den så på fødselsdagshygge hele dagen – måske med en tur til poolen. Og helt sikkert med masser af gaver og en stor is.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *