Fødselsdag i Dubai

Efter fire dage i Dubai, er vi nu kommet til Kuwait – hvilket ikke helt var med vores gode vilje. Ikke at der er noget galt med Kuwait. Men vi nød bare vores ophold på 54. etage i Dubai så meget, at vi sagtens kunne være blevet der noget længere.

Den helt store dag var i mandags, hvor det var Vildes fødselsdag. Derfor havde vi sat vækkeuret til klokken 7 – hvor Frida allerede var oppe. Her fik vi pyntet det sidste, inden vi ”vækkede” (en helt sikkert allerede vågen) Vilde med sang og flag.

Derefter var der gaver og morgenmad – efterfulgt af en kage, som vi havde købt i supermarkedet. Og som Marianne så havde pyntet rigtig fint.

Resten af dagen stod på fødselsdagshygge. Egentlig havde vi planlagt at skulle en tur til poolen. Men vejret var overskyet og endda med en smule regn. Så i stedet gik vi en tur i shoppingcentret.

Her fandt vi en virtual reality park, hvor man kunne prøve en række forskellige VR forlystelser – efter at have betalt en ret høj pris.

I første omgang var det bare Vilde og Frida, som prøvede. Men Marianne og jeg fik også lyst. Og det var rigtig sjovt – selvom vi begge to blev en smule køresyge af at køre i rutsjebaner, blive jagtet af en kæmpe, rullende sten og sejle ned ad en stort vandfald.

Vi var dog ikke mere dårlige, end at vi var klar til en stor is med tre kugler bagefter. Og da den var spist, var vi i legetøjsbutikken, hvor Vilde fik lov til at vælge noget dukketøj til den dukke, som hun havde fået i fødselsdagsgave. Samtidig fik Frida også lov til at vælge en lille ting – udelukkende fordi vi var ude at rejse på Vildes fødselsdag, så hun ikke havde alle sine ting fra derhjemme.

Centerturen sluttede med et kedeligt besøg i supermarkedet, inden vi gik hjem for at spise aftensmad. Vilde havde ellers fået tilbudt, at vi kunne gå på restaurant. Men det havde vi åbenbart gjort så meget, at hun hellere ville spise hjemmelavet pasta og kødsovs i lejligheden.

Herefter sluttede fødselsdagen af med semifinalerne i X-Factor, inden det var sovetid – efter en dag, hvor Vilde (og vi andre) helt sikkert havde hygget os.

I forgårs var det til gengæld meget bedre vejr. Så efter vi havde spist morgenmad og fået klaret nogle praktiske ting, gik vi til poolen – hvor vi var i nogle timer.

Det var virkelig dejligt rigtig at blive bagt igennem i den varme ørkenluft – der var meget mere behagelig end luften i de andre lande, som vi tidligere havde været i på rejsen. For selvom termometret var over 35 grader, føltes det ikke ubehageligt. Og når man endelig blev (for) gennemblødt af sved, kunne det jo bare klares med en tur i poolen.

På denne rejse er det ikke mange gange, hvor vi har brugt tiden ved poolen. Derfor var vi der også i lang tid. Og først sidst på eftermiddagen tog vi elevatoren tilbage til vores værelse for at få et bad, inden vi gik ud igen – for at gå en tur rundt om den store, kunstige sø.

Det var en rigtig hyggelig tur i en behagelig, lun aften. Inden solen gik ned, fik vi set springvandsshow en enkelt gang. Og efter at have spist på en restaurant udenfor, fik vi set et par springvandshow mere – nu med lys på.

Senere, da pigerne var lagt i seng, satte vi os ud på altanen og nød udsigten, mens vi delte en flaske vin, som vi havde købt i tax free shoppen i lufthavnen – det eneste sted hvor man kan købe alkohol (ud over nogle enkelte hoteller og barer).

I går tog vi så endnu engang til centret for at få klaret et hængeparti, som vi ikke nåede til fødselsdagen – nemlig en tur på skøjtebanen.

Marianne og jeg havde helt ærligt ikke den store lyst. Men vi havde lovet pigerne det. Og faktisk blev det en positiv oplevelse.

For vi skulle begge to stå på skøjter. Jeg havde aldrig prøvet det før. Og Marianne havde kun prøvet et par enkelte gange som barn. Men det gik rigtig fint. Og vi blev hurtigt ret gode til det – i hvert fald hvis vi selv skal sige det. Og vigtigst af alt – vi brækkede ikke noget.

Bagefter spiste vi frokost i centrets food court, inden vi gik rundt for at kigge lidt på butikker – og spise en is.

Eftermiddagen sluttede ved poolen. Godt nok var det overskyet – men stadig varmt. Og det var sidste chance for at nyde den dejlige ørkenvarme.

Bagefter var det op og i bad. Og så spiste vi igen aftensmad hjemme, inden pigerne skulle sove. Derefter blev den sidste vin nydt på altanen – og vi fik også set springvandsshowet for sidste gang.

I dag skulle vi så videre til Kuwait. Derfor startede dagen med pakning og morgenmad, inden vi klokken 10.30 kørte mod lufthavnen – en tur der var hurtigt klaret. For når man har en motorvej med syv spor i hver retning, opstår der ikke rigtig trafikpropper.

Check ind, paskontrol og sikkerhedskontrol var også lige så hurtigt klaret. I det hele taget foregår det meste i Dubai forbilledligt effektivt. Alligevel var vi af en eller anden grund knap en halv time forsinket, da vi skulle flyve videre mod Kuwait.

Heldigvis var det en forholdsvis kort flyvetur – der ikke blev mindre behagelig af god benplads og et fly, der kun var en tredjedel fyldt.

Til gengæld fik vi ikke det bedste indtryk af Kuwait, lige da vi landede. For den første person, som vi snakkede med, var en arrogant paskontrollør, som dårligt gad at kigge på os, mens han ledte efter vores visum i passet.

Til sidst måtte han dog fokusere på os, da det gik op for ham, at vi ikke havde noget visum. Det skulle man nemlig første have et andet sted – hvilket ikke lige var gået op for os.

I det hele taget var det en noget besværlig procedure – i forhold til f.eks. Dubai, hvor det blev klaret med et enkelt stempel.

Først skulle vi udfylde de sædvanlige papirer, hvorefter vi skulle købe nogle klistermærker som betaling for visummet. Vores pas skulle også kopieret på en gammeldags kopimaskine, inden vi endelig kunne trække et nummer og vente på, at det blev vores tur.

Derfor kom det også til at tage rigtig lang tid, før vi endelig var igennem formaliteterne og kunne hente vores bagage. Her stoppede besværlighederne dog ikke.

For da vi skulle have en taxa, var informationerne meget mangelfulde. Først fulgte vi et skilt op til 1. sal, hvor det viste sig, at taxaerne ikke var.

Derefter gik vi udenfor, hvor der var en mand, som spurgte, om vi havde brug for en taxa. Han virkede dog en smule skummel – og vores rejseerfaring sagde os, at vi ikke skulle bruge ham. Da vi gjorde ham opmærksom på, at vi ville have en rigtig taxa, sagde han da også, at der ikke var flere taxaer – en klassiker som vi igennem tiderne har hørt i mange forskellige varianter.

Vi kunne dog stadig ikke blive kloge på, hvor vi skulle finde en taxa. Heldigvis var der en information, hvor vi kunne spørge. Det blev vi dog ikke meget klogere af. For ud over personen ved skranken dybest set ikke vidste noget om taxaer, så mente hun også, at hun da sagtens kunne snakke i telefon, samtidig med at hun (ikke) hjalp os.

Til sidst lykkedes det os dog at finde ud af tingene på egen hånd. Men det kræver et noget højere informationsniveau, hvis Kuwait en dag gerne vil tiltrække almindelige turister, som måske ikke er helt så rejsevante som os.

Efter de mange besværligheder var det rart endelig at være på vej i en taxa. Og chaufføren spildte ikke tiden. Godt nok var der tæt trafik på vejen ind mod byen. Men den slags forhindringer blev nemt klaret ved hjælp af nødspor og til- og frakørsler.

Så efter en halv times tid var vi fremme ved vores hotel Symphony Style. Her var vores værelse ikke helt klar. Så vi blev placeret i en lounge på 16. etage, hvor vi fik lidt kage, mens vi ventede.

Lidt efter kunne vi dog få vores værelse nede på 10. etage – med en rigtig fin udsigt ud over havet. Vi kunne dog heller ikke her helt lade være med at sammenligne med Dubai.

Efterhånden var vi blevet sultne – og gik derfor ned til et center, der ligger i samme bygning som hotellet. Det var dog ikke rigtig brugbart til aftensmad. For det var meget tomt og med et besynderligt udvalg af butikker.

I stedet fandt vi en lille burgerbar lidt væk, hvor aftensmaden blev spist. Og derefter var det tilbage på værelset, hvor pigerne blev puttet.

De næste to dage har vi så her i Kuwait, inden vi på søndag tager videre til Beirut i Libanon – der er vores sidste destination på rejsen.