Velkommen til Beirut

”Velkommen til Beirut” lød det allerede i flyet fra min libanesiske sidemand. En sætning som vi efterfølgende har hørt en del gange siden. Og man føler sig virkelig også velkommen her i vores niende og sidste land. For gæstfriheden er stor. Og det er tydeligt, at Libanon efter mange, hårde år virkelig nyder, at der igen er fred i landet.

I fredags befandt vi os dog stadig i Kuwait, der også var et land med venlighed. Men som tydeligvis omvendt heller ikke viste det helt store behov for at få turister. Alkohol er i hvert fald forbudt. Og seværdigheder er der ikke mange af.

Vi startede dagen med morgenmad på hotellet, der var rigtig god – specielt fordi der faktisk var nogle andre ting end dem, som vi havde fået på alle de andre steder. Og behovet for endnu en omelet var derfor ikke stor.

Efter vi morgenmaden fik Frida og Vilde lavet lidt skolearbejde. Og så gik vi ud for at gå en tur langs vandet. Da det var fredag, som samtidig er fridag i muslimske Kuwait, var der rigtig mange som holdt picnic på de forskellige græspletter rundt omkring – og ikke mindst på det lille stykke offentlige strand. Så der var masser af liv.

Første stop var et center, som vi dog hurtige var færdige med. Vores lyst var vist blevet styret i Dubai Mall. Bagefter spiste vi på en libanesisk restaurant, hvor vi fik en lækker omgang mixed grill.

Tilbage efter en god gåtur i det gode vejr, var vi en tur ved poolen – hvor vi var de eneste. Og så sluttede vi med lidt let (og gratis) aftensmad i hotellets lounge, inden pigerne skulle sove.

Næste dag spiste vi også morgenmad, inden vi var ude på endnu en gåtur – der sluttede med en tur i et stort akvarium med en masse store fisk og ikke mindst kæmpe hajer.

Bagefter spiste vi på endnu en libanesisk restaurant, inden vi sluttede dagen med den sidste pool-tur – ikke bare i Kuwait men på hele rejsen. Herfra var der også en fantastisk solnedgang over Kuwaits skyline.

Om aftenen så vi X-Factor finale, inden det var sovetid for pigerne. Og så fik vi pakket lidt og læst, inden vi også skulle sove.

I søndags skulle vi så ret tidligt op for at pakke og gøre os klar til at tage videre til Libanon. Så efter morgenmaden tog vi af sted mod lufthavnen – hvor vi blev modtaget af en porter, som insisterede på at køre af sted med vores bagage.

Egentlig gad vi det ikke. Men vi gad heller ikke lige argumentere imod. Så han fik lov til at køre de vel omkring 50 meter til check-ind, hvor han læssede vores bagage op. Derefter ville han så have betaling. Og de omkring 20 kroner, som vi gav ham, var åbenbart ikke nok.

Så det blev til 30 kroner – hvilket var en absurd høj timeløn for et stykke arbejde, som vi i virkeligheden hellere selv ville have klaret.

Heldigvis gik de sædvanlige formaliteter nemt. Vi fik klaret check-ind, sikkerhedskontrol og paskontrol – efterfulgt af endnu en sikkerhedskontrol. Og så kunne vi stige på flyet og flyve de godt 2,5 timer til Beirut.

Her skulle vi igennem et grundigt tjek af vores pas – sandsynligvis for israelske stempler. Og med et pas, hvor de fleste sider efterhånden er fyldt ud, tog det ret lang tid at tjekke det igennem. Men heldigvis havde vi ikke noget at skjule. Og vi fik derfor vores visum.

Da vi også havde fået vores bagage, gik vi på jagt efter en ATM – og i 3. forsøg (efter to ATM’er der ikke virkede), fik vi hævet de penge, der i første omgang skulle betale taxaen til vores hotel.

Vi fandt hurtigt en person, som havde en taxa – godt nok uden taxaskilt. Men alligevel var der et taxameter, så det virkede ok alligevel. Vi var dog ikke mere end lige kommet uden for lufthavnen, før chaufføren kørte ind til siden og meddelte, at hans far ville køre os i stedet.

Men helt fint. De fik hurtigt skiftet, og vi kørte videre mod vores hotel Hilton Beirut Downtown uden yderligere stop. Da vi var vel fremme, meddelte chaufføren venligt, at han forventede lidt ekstra drikkepenge, fordi det var en stor bil. Det var dog med et smil. Så helt fint – hustleren fik lidt ekstra penge.

Desværre var vores værelse ikke helt klar – selvom det var langt over check-ind tid. Men efter en halv times tid kunne vi endelig få vores værelse.

Resten af eftermiddagen blev brugt på at se fodbold på computeren, inden vi tog ud for at spise på en restaurant i en moderne souk. Derefter var det hjem igen for at få pigerne til at sove. Og efter lidt læsning sov vi også.

Mandag startede vi som så mange gange før med morgenmaden på hotellet – der også her var rigtig fint og med en del libanesiske specialiteter.

Bagefter gik vi en tur rundt i byen – hvor vi blandt andet så en moske og kirke ligge side og side. Det lyder måske ikke som noget specielt. Men i et land, hvor de forskellige religioner tidligere har kæmpet imod hinanden i en lang borgerkrig, er det et vigtigt symbol.

Efter også at have kigget på nogle gamle ruiner, gik vi en tur langs vandet – hvor det desværre begyndte at regne. Og da det blev kraftigere og kraftigere, fandt vi en Starbucks, hvor Marianne fik en kop kaffe og vi andre noget juice.

Heldigvis stilnede regnen lidt af, så vi kunne komme hjemad igen mod hotellet. Lige inden vi var fremme, fandt vi en restaurant, hvor vi bestilte hovedretten mixed grill.

Egentlig var det ikke planen, at vi skulle have mere. Men inden vi fik set os om, havde vi også både fået forret og dessert – på husets regning. Så vi var godt proppede, da vi gik tilbage til vores hotel for at slappe af resten af dagen, indtil det var sovetid.

I forgårs gik vi så af sted igen efter morgenmad og Vildes læsning. På forhånd havde vi kigget en rute ud på Google Maps. Men hvad man ikke kunne se der var, at det var langs en stor vej og forbi en stor busstation – uden meget fortov. I det hele taget er Beirut ikke en fodgængerby.

Senere lykkedes det os at komme længere op i nogle gader, hvor der faktisk var butikker. Og vi fandt også en hyggelig lille bar, hvor en del af bænkene var på en trappe – meget lowkey. Men det var et hyggeligt sted at drikke en øl.

På vejen hjemad mod hotellet fandt vi en restaurant, hvor vi endnu engang spiste mixed grill – hvilket man ikke rigtig bliver træt af her i Beirut.

Tilbage i souken ved hotellet kiggede vi lidt på butikker og fik handlet, inden vi gik tilbage til vores hotel for at slappe af – inden det var sovetid.

Beirut er en rigtig hyggelig by – men uden de store seværdigheder. Derfor har vi også brugte en stor del af tiden på bare at gå rundt og kigge på bylivet – inklusiv i går.

Her havde vi endnu engang planlagt ruten på Google Maps – hvilket blev ødelagt af militære afspærringer af flere gader i nærheden af præsidentens bolig.

Men efter en omvej var vi alligevel på vej mod vores mål – nemlig Hamra Street i den gamle del af Beirut. På vejen var vi forbi en park med legepladser, hvor pigerne fik leget lidt.

Hamra Street var meget forskellige fra den moderne del af byen, hvor vi bor. Her var der masser af gamle bygninger – og også tiggere. Noget vi ellers ikke havde oplevet her i Beirut før.

Efter at have gået lidt rundt i området, fandt vi en bar, hvor vi fik øl, juice og sodavand – inden vi gik videre for at spise shawarma og falafel på en lokal grillbar.

Næste stop var endnu en bar, hvor vi fik en god, lokal øl – og pigerne en juice. Da vi så skulle betale, meddelte bartenderen, at juicen var på husets regning. Endnu et eksempel på den gæstfrihed, som vi har mødt her i Beirut.

Senere fandt vi også et lækkert issted og endnu en bar, hvor vi fik hhv. en gin og tonic og en rom og cola.

Det havde efterhånden været en lang dag. Så vi gad ikke rigtig på endnu en restaurant for at spise aftensmad. I stedet valgte vi at købe noget varmt mad med hjem fra det lokale supermarked.

Da Marianne så spurgte, om vi kunne få lidt humus, var det ikke noget problem. Og endnu engang viste gæstfriheden sig. For vi skulle da i hvert fald ikke betale for det – til trods for at vi fik rigtig meget af det.

Efter maden var spist og pigerne var lagt i seng, hyggede Marianne og jeg med øl og quiz – inden vi lidt sent lagde os til at sove.

De første par dage har vejret ikke været helt fantastisk. Men i dag, da vi vågnede, skinnede solen. Derfor gik vi endnu engang af sted efter morgenmaden – til et sted, der havde virket lovende, da Marianne så det på Google Maps.

Det var en marina meget tæt på hotellet. Men på grund af en lav beliggenhed havde vi ikke set, at det var et sted med masse restauranter med udendørs servering – noget vi faktisk havde savnet de andre dage, hvor vi havde siddet indenfor.

Men det var det perfekte sted at nyde solen her på vores sidste hele dag på rejsen. Derfor satte vi os også på en restaurant for at få noget at drikke, efter at vi havde gået lidt rundt.

Derfra gik turen videre til en anden restaurant, hvor vi fandt den perfekte sofa i den varme sol. Derfor blev vi der da også resten af dagen – hvor vi fik nydt et par flasker libanesisk hvidvin og spist både frokost og is.

I morgen er det så hjemrejsedag mod Danmark – hvor vi efter planen burde lande først på aftenen.

Og det er med lidt blandede følelser, at vi rejser hjemad. På den ene side bliver det rart at komme hjem. På den anden side glæder vi os omvendt heller ikke til at komme ind i hverdagens trummerum igen.

Men der er under alle omstændigheder ingen udvej. Hjemrejsen venter.