To måneders rejse er slut

Det var så den rejse. Ni lande på lidt over to måneder. Med rigtig mange spændende oplevelser.

Dagen i dag startede lidt for tidligt. Faktisk startede den allerede i nat med, at vi havde meget svært ved at sove. For da vi skulle til at lægge os til at sove, var der en voldsom bas, der nærmest fik vores seng til at ryste.

Lyden kom fra en natklub, der lå et godt stykke derfra – men som åbenbart havde lov til at spille så høj musik, at det forstyrrede hele nabolaget.

Da festen så endelig så ud til at væres slut, skulle folk jo også hjem. Og det var åbenbart i bil, hvor mange af dem følte et voldsomt behov for at dytte – selvom klokken var omkring 3 om natten.

Derefter var der et par timers ro, inden den normale trafik begyndte ude på den 6-sporede vej lige ved vores værelse. De andre nætter havde vi ikke sovet helt optimalt. Men i nat var det godt nok rigtig slemt.

Så vi var godt trætte, da vækketuret ringede klokken 8.30 her til morgen. Efter vi havde spist morgenmad og pakket vores ting, tog vi en taxa mod lufthavnen.

I lufthavnen var der rimelig meget kaos. Køen til vores check-ind var meget lang. Og den flyttede sig ikke meget – muligvis fordi transportbåndet til bagagen heller ikke kørte.

Vi havde dog allerede printet boardingpass og skulle bare af med vores bagage. Så i stedet fandt vi en anden kø – som det dog viste sig, at man skulle flyve på business-class for at bruge den.

Efter at have forklaret, at vi bare skulle have nogle bagage-tags, blev det heldigvis klaret – uden at vi skulle over i den lange kø.

Og det var vist meget godt. For efterfølgende brugte vi næsten en time på at vente i kø til paskontrollen. Så hvis vi også skulle have ventet længe på check-ind, var tiden for alvor blevet presset.

Nu var der så rent faktisk tid til at bruge vores sidste, libanesiske penge i tax-free shoppen. Og efter sikkerhedskontrollen kunne vi gå til gaten – hvor vi kun kom til at vente i kort tid, inden vi skulle ombord på flyet.

På flyet blev vi så endnu engang placeret i ”børneafdelingen” – bl.a. med en større, svensk familie, hvor moren åbenbart syntes, at det var helt fint, at hendes lille søn hørte arabisk børnemusik for fuld skrue.

Så de godt fire timer, som flyveturen tog, kom nærmest til at føles som det dobbelte. Men endelig landede vi i København – og var derved på dansk grund igen.

Paskontrollen var forbavsende hurtigt klaret. Og det samme var bagagen. Så kort tid efter kunne vi gå ud i den friske, danske forårsluft – og tage en taxa det sidste stykke mod Frederiksberg.

Nu har vi så været hjemme i et par timer – hvor der allerede er blevet hevet en del legetøj frem og sagt hej til bamserne. Og alle (de sjovt nok ret ligegyldige) breve er også blevet åbnet. I morgen venter dog en større udpakning og ikke mindst tøjvask, før vi endelig er landet.

Vi glæder os vist alle til at sove i vores egen seng i nat – i rolige omgivelser. Skulle vi alligevel ikke kunne falde søvn, kan vi heldigvis tænke tilbage på en rejse med mange oplevelser.

Turen startede med, at vi lagde til med longtail-båd direkte på stranden i Thailand. Og efter lidt strandferie fløj vi nordpå og kørte vores egen tuktuk’er rundt i Nordthailand.

I Laos stod det første og fremmest på afslapning – og masser af skolearbejde. Og i Cambodia så vi templer og spiste skorpioner, fugleedderkopper, græshopper og silkelarver.

Efter et praktisk ophold i Bangkok med blandt andet tøjvask fløj vi videre til Dhaka i Bangladesh. Det vil vi først og fremmest huske for to ting. Den vandvittige trafik. Og den meget opmærksomhed (og selfies) som vi alle fire fik.

Næste stop var den komplette modsætning. Nemlig Bhutan, hvor der var ro og fred, ingen trafik og masser af frisk bjergluft. Og så var der nogle spændende bygninger, som vi ikke havde set før. Det var også i Bhutan, at Vilde rundede sit land nummer 50.

Nepal blev først og fremmest brugt til at lade batterierne op. Først i bjergene med en enkelt dags udsigt til Himalaya – og en burger, der efter den kedelige mad i Bhutan, nærmest gav tårer i øjnene. Og efterfølgende med hygge og skolearbejde på tagterrasserne i Kathmandu – og et nærmest dagligt besøg på pizzeria.

I Dubai holdt vi Vildes 8 års fødselsdag. Og det var i en lejlighed på 54. etage – med sandsynligvis den flotteste udsigt, som vi har haft på en rejse. Det var virkelig imponerende at kigge ud over Dubai Downtown – inklusiv springvandet, Dubai Mall og Burj Khalifa.

Næstesidste stop var Kuwait, hvor vi havde tre overnatninger. Her brugte vi begge dage på at gå en tur langs vandet. Og så var vi også i poolen for sidste gang.

Og endelig fløj vi så til Beirut, der ikke bød på de helt store seværdigheder. Til gengæld oplevede vi en enorm gæstfrihed. Og så var det virkelig dejligt at bruge den sidste dag på marinaen i den varme sol.

Nu venter hverdagen så igen – på godt og ondt. Men heldigvis er der jo også masser af ting at glæde sig til herhjemme. Og hvis rejsetrangen bliver for stor, så starter sommerferien jo allerede om under tre måneder.