Spækhugger, Mickey og Harry Potter
Så er vi hjemme igen – og trænger til ferie. For fem dage med forlystelsesparker fra morgen til aften kan gøre selv det største legebarn træt.
Efter Caribien og Miami havde vi planlagt en lille uge i Orlando, hvor vi skulle besøge en række forlystelsesparker. Derfor pakkede vi vores ting og forlod vores lejlighed nord for Miami sidste lørdag ved 10-tiden.
Morgenen var startet med gråvejr. Men det var nu fint, for vi skulle bruge hele dagen på transport. Vi havde dog valgt at køre en lille omvej langs kysten. Så efter et lille stykke på motorvej drejede vi af og kørte til Delray.
Herfra kørte vi nordpå langs kysten – hvor husene blev større og større. Og det sidste stykke omkring Palm Beach var det ikke huse, som vi kiggede på – det var kæmpe palæer (så meget af dem som man nu kunne se bag de store hække).
Fra Palm Beach kørte vi igen på motorvejen og satte kursen nordpå mod Orlando. Her begyndte det snart at regne – og efterhånden blev det ret voldsomt. Den vildeste regn kom naturligvis lige præcis samtidig med, at vi var i gang med at overhale to lastbiler. Her kunne man ikke se mange meter frem – så jeg lettede lidt på speederfoden.
Men endnu en gang må man sige, at det vejr-held, som vi ikke havde i Caribien, det havde vi i Florida. Vi havde haft super vejr i Miami. Da det så blev dårligt vejr, skulle vi alligevel bare opholde os i en bil hele dagen. Og mens vi kørte ved kysten, havde det stadig været fint.
På vejen mod Orlando stoppede vi op på en rasteplads for at få lidt frokost. Og denne rasteplads var noget større end dem, som vi kender fra Danmark. Her var ikke bare lige en enkelt Monarch – men fem forskellige spisesteder, så man kunne få alt fra paneret kylling til italiensk mad (dog uden at noget af det var specielt godt).
Klokken 16 var vi så fremme ved vores hotel ”Cabana Bay Beach Resort”, hvor vi fik et fint værelse med soveværelse, en lille opholdsstue og et tekøkken. Og så kunne vi lige nå et tur i stedets pool – for heldigvis var det blevet tørvejr i mellemtiden.
I poolen var der en vandrutsjebane, som Frida hurtigt kastede sig over. Og hun fik også lokket Vilde med – hvilket overraskede os lidt. Den var dog vist også lidt for vild for hende, for hun fik hovedet under vandet (og havde glemt at tage sin dykkermaske på).
Aftensmaden spiste vi i hotellets restaurant – der nærmest fungerede som en kantine. Men maden var helt ok – og det gik hurtigt med at få den. Og bagefter var det sovetid for børnene.
Søndag tog vi en stille og rolig morgen, hvor vi sov til klokken 9. Det regnede stadig lidt, så vi spiste morgenmad på hotellet, inden vi kørte imod Sea World. Her var vi fremme klokken 12. Og i mellemtiden var det klaret op – og var fint vejr resten af dagen.
Sea World var en af de parker, som vi havde besøgt, sidst vi var i Orlando. Vi tænkte, at pigerne sikkert også ville synes godt om de forskellige shows. Og så var der også nogle sjove forlystelser.
Vi startede i et traditionelt akvarium med hajer og rokker, inden vi prøvede vandrutsjebanen – hvor alle blev godt våde. Bagefter var det blevet tid til at se det berømte (og noget kontroversielle) spækhuggershow.
Efter showet var børnene lidt på en legeplads. Og de fik også prøvet at par børneforlystelser. Her var der dog enormt lang ventetid (til trods for en kort kø), så det blev vi lidt trætte af.
Derefter bevægede vi os til den anden ende af parken, hvor vi kiggede lidt på nogle søkøer, inden vi så delfinshow – der vist var højdepunktet for pigerne.
Efter lidt sen frokost/tidlig aftensmad så vi flere fisk, inden vi tog en flyvetur over Nordpolen (i en forlystelse) – igen i en anden del af parken. Tilbage igen i nærheden af indgangen rørte vi ved rokker (der er bløde) og så søkøerne under vandet.
Dagen sluttede med en 3D film om skildpadder, inden vi klokken 20 gik mod udgangen. Alle var trætte, og vi havde også gået rigtig meget. Det skyldes ikke mindst, at vi var gået meget frem og tilbage imellem forlystelser og show. Så lektionen var, at vi fremover måtte blive lidt bedre til at planlægge dagen i forlystelsesparkerne.
På vejen hjem købte vi lidt morgenmad til næste dag i en 7-Eleven (så vi slap for at skulle forbi hotellets restaurant). Og så var det ellers på hovedet i seng for pigerne.
Næste formiddag, da vi skulle af sted til næste park, var det lidt koldt – faktisk det koldeste vi havde oplevet i fem uger. Og koldt i denne sammenhæng betød omkring 19 grader (men solskin) –nok til at vi skulle have en trøje på.
Dagens tur gik til Disney Hollywood Studios, som vi havde valgt i stedet for Disney World. For sidst år var vi i Disneyland i Hong Kong. Og selvom parken i Hong Kong er noget mindre end den i Orlando, så minder de trods alt meget om hinanden.
Vi havde været rigtig glade for parken i Hong Kong. Men det startede ikke så godt i Orlando – hvor vi kom ind på en kæmpe parkeringsplads. Her var der hysterisk sikkerhed (som man kun ser i USA). Da vi havde parkeret og kom gående langs parkeringspladsen, var der en anden bil, der skulle parkere. Og så blev alle holdt tilbage, mens bilen stille og roligt trillede på plads.
Kort tid efter skulle vi med en sporvognsbus (i stil med dem der kører rundt i Tivoli). Og her kom vi til at gå frem for at vente, hvor vi åbenbart ikke skulle have gjort det – hvilket resulterede i råb og skrig fra en hysterisk ansat, som åbenbart havde set det som sin livsopgave at holde styr på folk lige der.
Vi havde købt billetterne online – hvilket resulterede i en meget længere ventetid en dem, som købte dem ved indgangen. Så allerede inden vi kom ind i parken, havde vi ikke ligefrem fået den bedste oplevelse.
Da vi endelig var inde, startede vi med et show med Skønheden og Udyret. Det var en rigtig fin oplevelse, som specielt Vilde var glad for.
Inden showet startede, kiggede vi lidt på ventetiderne på Disneys smartphone-app. Og her kunne vi se, at der til de mest populære forlystelser var over to timers ventetid.
I parken var det muligt at reservere adgang på bestemte tidspunkter. Det kunne man gøre en måned i forvejen (og to måneder hvis man boede på et af Disney-hotellerne). Så da vi prøvede det på dagen, var det naturligvis fuldstændig umuligt.
Resultatet var derfor, at vi desværre ikke fik prøvet de meste populære forlystelser. For to timer i almindelig kø gad vi alligevel ikke vente.
Efter showet fik vi lidt frokost – hvor der igen var rigtig mange mennesker. Så vi skulle stå lang tid i kø bare for at få en burger.
Så var det blevet tid til en legeplads, inden vi bevægede os videre for at se et Indiana Jones show. Her var der dog så mange mennesker, at vi opgav at komme ind. I stedet fik vi set et 3D show med Muppet Show (der var helt ok).
Bagefter kom dagens bedste oplevelse. På et kæmpe stadion blev der opført et stuntshow med biler, motorcykler og eksplosioner. Der var masser af fede stunts, men det bedste var, at de også afslørede en del af de tricks, der blev brugt.
Blandt andet var der en biljagt, hvor ”helten” bakkede (i fuld fart) en del af tiden. Det så ret imponerende ud. Efterfølgende afslørede de dog, at der havde været to identiske biler – hvor den ene var ombygget, så chaufføren sad og kiggede ”bagud” (og var iklædt en dragt med kunstigt ansigt, der kiggede fremad).
Nogle af de store Disney-helte hos specielt Vilde er Elsa og Anna fra Frost. Så derfor skulle vi naturligvis se det store Frost-syng-med-show. Vi havde forventet noget i stil med det, som der havde skabt kaos i København. Men i stedet for fik vi uddrag af tegnefilmen samt to karakterer (som ikke var med i filmen), der forklarede handlingen og sang lidt – og kun Anna og Elsa i starten og slutningen af showet.
For voksne var det egentlig sjovt nok, da der var nogle morsomme jokes. Men det var ikke lige det, som pigerne havde forventet af et Frost-show, så de var noget skuffede. Og det virkede som et meget mærkeligt valg fra Disneys side.
Efterhånden var klokken blevet mange, så vi besluttede, at det var nok Disney for denne gang. På vejen mod udgangen fik vi shoppet lidt. Vilde fik den hat med Mickey Mouse ører, som hun havde snakket om hele dagen. Og Frida fik en kasket.
På vejen hjem stoppede vi på McDonald’s og fik aftensmad – inden børnene igen kom lidt sent i seng.
Efter to dage i hhv. Sea World og Disney var det blevet tid til at indtage Universal Studio – stedet som var en del af det ressort, som vi boede på. Vi havde dog haft et par hektiske dage, så derfor startede vi stille og roligt op tirsdag morgen.
Universal Studio havde en tilbud, hvor man kunne købe adgang til deres to parker i to dage – og få en ekstra dag.
Så efter at have sovet lidt længe og haft en rolig formiddag, tog vi shuttlebussen fra vores hotel til Universal Boardwalk, der er et område med restauranter og butikker – og samtidig området foran de to parker.
Her ankom vi til klokken halv et – nok på det tidspunkt i parken, hvor der var flest mennesker. Og derfor valgte vi da heller ikke at stå i kø til særligt meget – men i stedet bruge tiden på at se stedet lidt an.
En enkelt ting fik vi dog prøvet (hvor der ikke var så lang kø) – nemlig en 4D film med Shrek (inklusiv luft omkring benene og vand i hovedet). Vi var også omkring Harry Potter afdelingen. Men her var så mange mennesker, at vi hurtigt valgte at gå igen. Og frokosten blev også droppet på grund af menneskemængden.
Vi var i parken i tre timers tid, og inden vi gik hjem, var vi lige på en legeplads. Og så fik vi også mødt Dora – der er en af de store tegnefilm-helte fra Netflix.
Da vi kom tilbage, spiste vi en sen frokost på hotellet. Og mens børnene blev puttet, kørte jeg i Walmart i nærheden for at få noget mere morgenmad.
Efter tre dage, hvor vi havde taget det lidt stille og roligt med temaparkerne, var det onsdag blevet tid til for alvor at få noget ud af tiden. Så vækkeuret blev sat til klokken 5.45, og klokken 6.30 sad vi i en bus på vej til Universal Studios.
Det kan måske lyde tidligt (og absurd for en forlystelsespark), men fordi vi boede på et Universal hotel, kunne vi få adgang til parkerne en time tidligere end alle andre – som måtte vente ”helt” til klokken 8, hvor parken åbnede. Og den ekstra time betød, at køerne faktisk var til at have med at gøre.
Så da vi blev lukket ind lidt over 7, gik vi direkte mod ”Wizard World of Harry Potter”– også kaldet Diagonal Stræde. Her var langt færre mennesker end dagen før – og faktisk til at holde ud at være. Vi stoppede dog ikke op for at kigge, for første mål var Harry Potter rutsjebanen.
Turen igennem venteområdet var en oplevelse i sig selv. Det skulle forestille Gringott banken fra Harry Potter filmene – inklusiv nogle meget livagtige nisser. Alligevel var selve forlystelsen den største oplevelse – og nok den bedste forlystelse af alle dem, som vi nåede at opleve i løbet af vores tid i Orlando.
Vi blev udstyret med et par 3D briller, og derefter gik turen igennem banken og forbi drager, dementors og ikke mindst Voldemort – alt sammen med i fuld fart i en rutsjebane med lyd, lys, ild og masser af andre effekter.
Bagefter gik vi lidt rundt i Diagonal Stræde, hvor Vilde og Frida også fik en interaktiv tryllestav, som de kunne svinge med på udvalgte steder og få ting til at ske – som f.eks. lys i vinduer, regn over en paraply og bevægelse i rustninger.
Efter denne meget imponerende tur rundt i Harry Potter universet, var det tid til at bevæge sig til en noget anden verden – nemlig Simpsons verden.
Her prøvede vi en forlystelse, hvor vi endnu en gang blev udstyret med 3D briller, hvorefter vi fik vist en 3D film – mens vi sad i en bevægelig vogn. Det var ret sjovt – uden dog på nogen måde at komme på højde med Harry Potter forlystelsen.
Da vi havde været sammen med Simpsons, var det stadig forholdsvis tidligt om morgenen – og derfor var der ikke så mange mennesker endnu. Så på kort tid fik vi skudt monstre sammen med Men in Black og oplevet en Terminator 3D film – inklusiv rigtige skuespillere.
Efter disse to oplevelser var det blevet hen over middag, og der var kommet en del mennesker. Så vi valgte at gå ud af parken og spise vores frokost på en restaurant på Universal Boardwalk.
Da frokosten var klaret, gik vi ind i den anden park kaldet Island of Adventure. Her var også rigtig mange mennesker, men alligevel lykkedes det os at finde en forlystelse, hvor der var meget kort kø – og som pigerne derfor fik lov til at prøve to gange.
Det var dog undtagelsen, så vi fik ikke prøvet mere. I stedet kiggede vi stedet lidt an, så vi var klar til næste dag. Bl.a. var vi forbi den anden del af Harry Potter forlystelsen, der lå i denne park – nemlig Hogsmeade og Hogwarts. Men igen var der rigtig mange mennesker, så vi valgte hurtigt at gå igen.
Vi var tilbage på hotellet sidst på eftermiddagen – lige i tide til at pigerne kunne nå en tur i poolen. Her mødte de en dansk pige. Og efter fem uger med kun hinandens selskab legede Frida og Vilde rigtig godt med hende. De ville da også gerne have spist med hende. Men efter en lang dag, skulle de lidt tidligt i seng – ikke mindst fordi vi igen skulle tidligt op næste dag.
Næste dag var vi så igen oppe klokken 5.45 – og med en bus klokken 6.30. Og da Universal Studio åbnede klokken 7, stod vi allerede klar.
Første forlystelse var Minions 3D forlystelsen. Det var ikke den bedste forlystelse – men helt sikkert den mest populære. På nogle tidspunkter af dagen kunne der være op til to timers ventetid. Klokken 7 om morgenen kunne vi dog komme ind efter fem minutter.
Bagefter gik vi til Harry Potter afdelingen, hvor vi tog Hogwart Expressen til Islands of Adventure – og Hogwarts. Her var der langt færre mennesker end dagen før, og efter 20 minutter (selvom ventetiden var angivet til 45 minutter) kunne vi prøve rutsjebanen der. Den var i stil med den, som vi havde prøvet dagen før – dog uden at være lige så imponerende.
Desværre var Vilde for lille til at prøve. Men så havde de et smart system, hvor jeg kunne vente i et rum sammen med hende – mens Frida og Marianne prøvede turen. Og bagefter kunne de afløse mig, mens jeg prøvede den. Det fungerede rigtig godt.
Efter at have kigget os lidt omkring, gik vi videre til Jurassic Park, hvor vi (efter igen at have ventet lidt) fløj rundt højt oppe i luften. Her havde der også stået en ventetid på 45 minutter. Men reelt havde vi nok ventet maksimalt en halv time.
Så da vi kom til Spiderman 3D forlystelsen – og der stod 45 minutter, regnede vi ikke med at komme til at vente så lang tid. Det kom vi dog til – og uden at have kigget på klokken føltes det faktisk som endnu længere.
Det gjorde det hellere ikke bedre, at der slet ingen underholdning var i ventetiden – til forskel fra f.eks. Harry Potter rutsjebanerne (hvor vi faktisk følte at ventetiden havde været for kort). Men heldigvis var forlystelsen faktisk ret sjov.
Da vi havde været sammen med Spiderman, gik vi tilbage til Universal Studio igen – der helt sikkert var den bedste af de to parker. Her havde vi udvalgt den indendørs rutsjebane kaldet ”Mumiens Hævn”.
Godt nok var der igen 45 minutters ventetid – men det kom vi nu ikke til at vente. For igen var Vilde for lille, så vi udnyttede det såkaldte ”child swap” – hvilket betød at vi blev vist til en særlig elevator, der sprang køen over. Så efter fem minutter i kø, sad Frida og jeg i forlystelsen – meget mærkeligt (men ret dejligt).
Denne forlystelse var dog nok lige på grænsen til, hvad Frida syntes var sjovt. Der var masser af ild, fart og uhyggelige spøgelser. Frida så også lidt forkert ud i ansigtet bagefter. Men da jeg spurgte, om hun fortrød, at hun havde prøvet den, svarede hun nej. Så det var vel ok.
Efter denne tur så vi et Svampe Bob optog og prøvede en ET 3D film (3D var populært i alle parkerne). Og pigerne var også på legeplads, mens Marianne og jeg delte en Simpson Duff øl.
Egentlig ville vi havde haft en øl hver. Men da Marianne ikke var med til at købe øllen, ville de kun sælge mig én. Og det hjalp ikke, at jeg sagde, at jeg havde planer om at drikke to øl selv. Alkoholreglerne er meget skrappe i USA.
Efterhånden vi var vi at have fået nok af temaparker, så vi gik mod udgangen. På vejen mødte vi lige Dora igen – som Vilde og Frida blev fotograferet med. Vilde fik også en Harry Potter kappe – som hun meget stolt gik rundt med resten af dagen. Frida faldt til gengæld for at Simpsons doughnut pude.
Frokosten blev spist samme sted som dagen før, inden vi tog bussen tilbage til hotellet. Her valgte vi stedets anden pool, der bl.a. havde en ”lazy river”, hvor man kunne flyde rundt i en badering.
Og så var det blevet sovetid efter en meget lang dag. Mens vi var ved at putte børnene, blev det uvejr med regn, lyn og torden – så godt vi ikke var i en af temaparkerne på det tidspunkt.
Fredag var det så blevet hjemrejsedag – efter næsten seks uger i Caribien og USA. Men vores fly ville først afgå om aftenen. Så vi havde hele dagen foran os.
Derfor checkede vi ud klokken 11 og gik direkte til poolen. Her fik Vilde øvet sig i at svømme uden badevinger, mens Frida fik prøvet vandrutsjebanen.
Mens vi lå ved poolen, kom der en besked fra flyselskabet om, at vores fly var en time forsinket. Efter at have fløjet nogle gange med LIAT var det faktisk rart med et selskab, som gav ordentlig besked. Og i praksis betød det bare, at vi fik en time mere ved poolen.
Det var ret skyet – men stadig varmt. 10 minutter inden vi havde planlagt, at vi skulle op, begyndte det dog at se mørkt ud. Så vi samlede vores ting – og nåede næsten ind, inden at det begyndte at styrtregne. Men igen var vi heldige med timingen af vejret.
Indenfor fik vi et bad og skiftet til tøj, der passede bedre til det europæiske vejr. Og derefter kørte vi mod lufthavnen. På vejen var Marianne lige en tur i Walmart – for at kigge (og handle lidt).
Sidste stop var en tankstation, inden vi afleverede vores fine lejebil. Og derfra kom vi med en shuttlebus til lufthavnen. Her fik vi hurtige checket ind – og sikkerhedskontrollen tog heller ikke lang tid.
I lufthavnen fik vi rejsens sidste burger, inden vi fik handlet lidt til turen – og Vilde fik en Minnie Mouse kasket. Derefter gik vi til gaten – hvor vi opdagede, at vi havde glemt at købe drikkevarer. Så jeg måtte tilbage til kiosken igen.
Da boardingen gik i gang, spurgte Marianne, om jeg havde husket at pakke vores sove-nakkestøtter i håndbagagen. Det havde jeg (og hun) ikke – så jeg løb tilbage til kiosken endnu en gang for at købe dem. Men jeg nåede det – og vi kom ombord.
Vi havde været lidt bekymret for, om vi kunne nøjes med en ekstra times forsinkelse – da vi havde en flyforbindelse fra Manchester (hvor vi skulle lande) til København. Men vi kom heldigvis af sted uden yderligere forsinkelser.
Det bedste var dog, at flyet ikke var fyldt op. Så da vi først var i luften, kunne Frida og jeg rykke en række bagud. Og derved kunne både Frida og Vilde sove på tre sæder hver.
De sov dag også rigtig godt – fra klokken 21 og frem til klokken 3 om natten. For der blev alle vækket, og en time efter landede vi i Manchester (klokken 8 engelsk tid) – efter en af de nemmeste langdistanceflyvninger, som vi har prøvet.
Den enkelte times forsinkelse gjorde bare, at vi havde lidt kortere ventetid end planlagt. Og det var trods alt sjovere at bruge tiden ved poolen end i en lufthavn. Så alt passede helt fint. Og efter lidt ventetid kunne vi sætte os ind i flyvemaskinen og flyve det sidste stykke mod København.
Her landede vi i smukt solskinsvejr (endda tidligere end planlagt). Det blev fejret med en dansk pølse, inden vi hentede vores bagage – der helt usædvanligt (for København) allerede var klar. Derefter var der bare en enkelt taxatur hjemad.
Pigerne havde glædet sig til at lege med deres veninder – så meget at Frida næsten ikke havde tid til at komme med op i vores egen lejlighed først. Og mens de legede, pakkede vi ud – og skabte en kæmpe vasketøjsbunke. Det er utroligt, hvad man kan have med i tre tasker.
I dag sov pigerne til klokken 11. Tidsforskel gør en del – specielt nok man så lige også skifter til sommertid natten efter, at man er kommet hjem. Men da vi først kom op, blev dagen hurtigt brugt på leg og praktiske ting. Og her i eftermiddag har vi haft venner fra ejendommen på besøg.
I det hele taget er det utroligt, så hurtigt man kommer ind i hverdagen igen. Som vi snakkede om i går, mens vi vaskede op, så var vi nu herhjemme – under et døgn efter at vi havde ligget ved poolen i Florida.
Hvad har så været de største oplevelser? For Marianne har det været vores dejlige hus i Dominica. Og for mig har det været at opleve flyene lande lige over hovedet på Sint Maarten.
Det har også været sjovt (og hårdt) at være i diverse temaparker. Ikke mindst fordi vejret for alvor var med os i Florida – til forskel fra i Caribien.
Men først og fremmest har det været dejligt at være sammen som familie – også selvom det til tider har krævet sit at være sammen 24 timer i døgnet.
Så mon ikke der bliver endnu en spændende tur en gang i den nærmeste fremtid?