Tæt på stjernerne

I går forlod vi Disneyland og kørte mod Hollywood. Vi havde valgt et noget bedre tidspunkt trafikmæssigt, men alligevel var der noget trafikkø – dog slet ikke i samme størrelsesorden som dagen før.

I Hollywood fandt vi et hotel i nærheden af Hollywood Boulevard. Værelset var noget dårligere end det i Disneyland – men så kostede det også kun det halve. Faktisk er det nok det dårligste, vi har haft her i USA – alligevel ville det være kommet ind i top 10, hvis det havde ligget i Syd- eller Mellemamerika. Standarden er bare væsentlig højere her.

Efter at have hvilet lidt, gik vi de få hundrede meter ned til Hollywood Boulevard – den kendte gade med alle stjernerne på fortovet. Men der var nu ikke meget glamour over stedet. Faktisk var det ret snusket med tatovører og tvivlsomme tøjbutikker – ikke lige det billede man havde hjemmefra.

Navnene på stjernerne var da heller ikke nogle vi kendte, men efterhånden som vi bevægede os vestpå (mod Beverly Hills) blev butikkerne finere – og stjernerne kendte.

Der er 2287 stjerner – den sidste har Renée Zellweger fået for få dage siden. For at komme i betragtning skal man sende en ansøgning til en udvælgelseskomité med en god begrundelse. Hvis man så kommer gennem nåleøjet, følger der en regning på 20.000 dollars med til dækning af omkostningerne. Men det er jo sådan en god reklame, at film-, tv- eller pladeselskabet med glæde betaler.

Fra storcentret ”Hollywood & Highland” kunne vi se det berømte Hollywood skilt – men det var nu langt væk, så det så ikke så imponerende ud.

Ved det berømte ”Grauman’s Chinese Theatre” stod forskellige filmfigurer og prøvede at lokke folk ind. Det virkede nu mere afskrækkende på os, for de var meget dårligt udklædte. Marilyn Monroe var en kvinde med en alder der næsten svarede til den, skuespilleren ville have haft i dag, hvis hun levede, Spiderman var klædt i praktiske vandrestøvler og Zorro så ud som om han havde købt sin dragt i BR.

Alligevel valgte vi at gå derind for at se hånd- og fodaftrykkene i cementen foran teatret – men det var nu også gratis.

Ved teatret hoppede vi på en bustur rundt til stjernernes hjem. Prisen var 35 dollars, men da vi begyndte at kigge på andre selskabers rabatkuponer i en brochure, røg den ned på 30 dollars. Og da vi ikke lige sprang til, fik den endnu en tryk ned til 25 dollars – men så var det også meget hemmeligt. De andre kunder måtte jo endelig ikke vide noget.

Turen ledte gennem Hollywood og Beverly Hills forbi stjernernes huse. Og vi fik da også set Halle Berrys postkasse og Tom Cruises skraldespand. Men sjovt nok er stjernerne ikke så interesseret i, at man kigger ind til dem – så de fleste steder var der høje mure og lukkede porte.

Det er ikke billigt at bo i Beverly Hills. Husene i ”billigkvarteret” koster mellem halvanden og tre millioner. Og de dyre går som regel ikke for mindre en 20 millioner – dollars naturligvis.

Vi kørte rundt i to timer – en time havde nu været nok. Efterhånden begyndte stederne at ligne hinanden. Og da der samtidig var fire midaldrende og meget overgearede kvinder med, som konstant sagde ”ohhh”, ”wow” og ”oh my god” til alt – hvad enten det var oplysninger eller vittigheder – blev turen ret lang.

Aftensmaden blev spist på en restaurant på Hollywood Boulevard. Her kunne vi se kæmpe reklamer for den nye Batman-film – blandt andet en fungerende udgave af batmobilen.

Efter at have sovet lidt længe her til morgen (til over ni), tog vi mod Universal Studio Hollywood – en forlystelsespark dedikeret til filmene fra samme filmselskab.

Vi havde forestillet os, at vi skulle stå i lange køer for at prøve forlystelserne – men til vores store glæde viste det sig, at der ikke var mange mennesker. I gennemsnit ventede vi nok 15 minutter ved hver forlystelse, så det var ikke slemt.

Det betød også, at vi faktisk fik prøvet det hele. De forskellige forlystelser bød generelt på mere action end i Disneyland – det var tydeligt, at det ikke var en børnepark.

Den vildeste forlystelse var en rutsjebane med ”Revenge of the Mummy”-tema. Efter at have kørt igennem lidt mumie-uhygge, accelererede vi hurtigere end noget, vi nogensinde har prøvet før – og fortsatte rundt i nogle vilde sving. Desværre var turen alt for kort, så vi glædede os over, at vi ikke havde stået en time i kø.

Desuden prøvede vi en vandrutsjebane med ”Jurassic Park” som tema (hvor vi blev godt våde), vi så en 3D ”Shrek”-film og var igennem et spøgelseshus fra ”Van Helsing”.

En meget spændende ”forlystelse” var en guidet tur rundt i selve filmbyen, hvor vi kunne se kulisser fra blandt andet ”Tilbage til Fremtiden”, ”Psycho”, den kommende ”War of the Worlds” samt en masse cowboyfilm. Det hele var krydret med små anekdoter – og for at det ikke skulle blive for kedeligt (selvom det nu var spændende nok i sig selv), blev vi flere steder på turen budt på action – fra jordskælv i en undergrundsstation til en tur i en mumiefyldt pyramide. Alt sammen ved hjælp af en masse specialeffekter.

Men som i Disneyland var det showene, der bød på de største oplevelser. Vi så hvordan specialeffekter bliver lavet, vi oplevede scener fra ”Backdraft” (en film om brandmænd med en masse ild) og vi var vidner til Arnold ”Terminator” Schwarzenegger kamp mod det onde Skynet – med 3D film, lys- og lydeffekter samt levende skuespillere.

Alligevel havde vi gemt det bedste til sidst – Waterworld. Filmen med Kevin Costner var en stor fiasko – men det var showet bygget over filmen ikke. Her diskede stuntmen op med ildkamp, folk som faldt ned fra store højder med ild i tøjet samt vandskiløb efter en vandscooter. Alligevel var højdepunktet, da en vandflyver pludselig brasede gennem muren og landede på søen, hvor tilskuerne sad. Det var imponerende.

Aftensmaden blev spist i en den tilstødende ”Universal City Walk”, hvor der var fyldt med souvenirbutikker og restauranter. Her fik vi noget glimrende thaimad – rart med lidt afveksling til burgerne.

I morgen er så vores sidste dag i Los Angeles. Her regner vi med at tage et smut til stranden og kigge på livet der. Det skulle jo også være en oplevelse i sig selv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.