En uge i godt selskab

Vi har nu været afsted på vores rejse i en enkelt uge ud af de ni, som vi skal være på farten. Og vi har allerede oplevet en hel del.

Sidste fredag var vi oppe allerede klokken 5.30. Det sidste blev pakket, pigerne vækket og så tog vi ellers en taxa til lufthavnen.

Selvom det kun var fredag, var det allerede tydeligt, at der var mange, som skulle på vinterferien. Så allerede ved check-ind var der en del kø – hvilket nok heller ikke blev bedre af, at vi skulle til USA (som Puerto Rico jo er en del af).

Til gengæld kunne vi så stå og smugkigge på Kalle fra Ramasjang (ham med trommerne), som stod lige bag ved os i køen. Han skulle i øvrigt også med samme fly som os.

Ved sikkerhedskontrollen var der også længere kø end normalt. Så derfor havde vi også lidt travlt efterhånden – men morgenmaden nåede vi alligevel. Og vi fik også købt lidt drikke til flyveturen.

Foran os ventede 10 timers flyvning til San Juan på Puerto Rico. Men med helt nye iPads til begge piger, så gjorde det vist ikke dem så meget. I hvert fald havde de meget svært ved at vente til vi var i luften.

Maden ombord var til gengæld ikke værd at vente på. Den var om muligt endnu mere kedelig end normalt. Og samtidig kom der ”naturligvis” også lufthuller to minutter efter, at den var blevet serveret. Sådan er det sjovt nok altid.

Flyveturen føltes en smule lang – bl.a. fordi vi udelukkende rejste om dagen. Men efter 10 timers flyvning landede vi på Puerto Rico klokken 19.25 dansk tid – hvilket var 14.25 lokal tid.

Flyet skulle videre til St. Croix. Og derfor fik alle de rejsende dertil fortrinsret i paskontrollen – hvilket betød at vi kom til at vente ret længe. Men endelig var vi igennem, havde hentet vores bagage og sad i en taxa på vej til vores hotel Gran Melia Golf Ressort.

Køreturen dertil var heldigvis kort. Til gengæld tog indcheckningen rigtig lang tid – hvilket vi ikke helt havde tålmodighed til efter en lang rejse. Men endelig fik vi vores værelse.

Den første tid her på Puerto Rico har vi ikke været alene. Vi har været sammen med vores venner Mette, Casper, Ellinor og Arthur.

Mette og Marianne har været i mødregruppe med hhv. Ellinor og Frida. Og efterfølgende har pigerne også gået i børnehave sammen – og i parallelklasse i skolen.

Og Vilde og Arthur kender også hinanden godt, for de går også i samme børnehavegruppe – og skal også på samme skole til maj.

Derfor var glæden også stor, da vi fandt Mette, Casper, Ellinor og Arthur på stranden. De var ankommet to dage tidligere og kendte derfor hotellet godt allerede.

Vi spiste aftensmad sammen på en af hotelrestauranterne. Og bagefter blev børnene puttet. Klokken var blevet 20.30 lokal tid – hvilket svarede til 1.30 dansk tid. Så der var ikke noget at sige til, at børnene var trætte. Og det var vi voksne i øvrigt også. Jeg lukkede og slukkede som den sidste klokken 21.15.

Klokken 2.30 var Frida dog klar til at stå op igen. Jeg havde fortalt hende, at der minimum skulle stå 6 på hendes iPad, før hun havde sovet længe nok. Desværre havde vi ikke fået stillet den på lokaltid, så da den vist 7.30 (dansk tid), var Frida overbevist om, at alt var fint.

Vi fik hende dog i seng igen. Og så sov hun til klokken 5 – hvilket Vilde og jeg også gjorde. Til gengæld sov Marianne helt til klokken 8.

Men det var nu også velfortjent, for Marianne havde fødselsdag den dag. Så da hun ”endelig” vågnede, fik hun lidt gaver, inden vi gik over for at spise morgenmad – hvor der også var kø til at komme ind.

Resten af dagen hyggede vi os så ved poolen sammen med de andre. Her lærte Vilde også at bruge sin nye snorkel og svømmefødder – noget hun var imponerende god til. Fra det øjeblik hvor hun stak hovedet under vandet, kunne hun sagtens finde ud af at trække vejret igennem snorklen.

Da solen begyndte at gå ned, forlod vi poolen og satte os i stedet på græsset med et par øl. Og bagefter spiste vi en lidt sen aftensmad – hvor det lykkedes alle fire børn at falde i søvn ved bordet. Det var så den fødselsdagsmiddag.

Efter en solrig førstedag havde pigerne fået ret meget sol. Så på dag 2 sørgede vi for at holde dem i skyggen indtil om eftermiddagen. Efter vi havde spist frokost blev de dog sluppet løs. Og så blev der badet resten af dagen, indtil vi skulle spise aftensmad – og bagefter sove.

I mandags var det så tid til at komme videre – sammen med Mette, Casper, Ellinor og Arthur. Her skulle vi videre til den lille, puertoricanske ø Culebra.

Så efter morgenmaden tog vi en stor taxa til havnebyen Fajardo. Her var vi i god til, så vi fik tilbragt et par timer på den lokale café, inden vi kunne komme ombord på bilfærgen, der skulle sejle os til Culebra.

Vi startede indenfor. Men da båden begyndte at vippe, kom vi en efter en udenfor. Kun Mette og Arthur holdt stand og blev sidende inde i skyggen.

Efter halvanden times sejllads, nærmede vi os øen. Og lige inden vi lagde til ved kajen, så vi en skildpadde i vandet. Det tegnede godt.

Ved havnen blev vi mødt af en repræsentant fra det lokale biludlejningsbureau – som sørgede for at køre Casper og jeg til det sted, hvor vi kunne hente vores bil. Eller det troede vi. For det viste sig, at vi havde taget fejl – og var kommet til det forkerte bureau.

Heldigvis var de hurtige til at tage os til det andet bureau – der lå lige ved siden af. Og så fik vi hver vores jeep og kørte tilbage til havnen for at hente de andre.

Her på Culebra har vi boet i hvert vores lille hytte på stedet med det ikke så mundrette navn Tamarindo Estates Beach Apartments. Stedet har absolut ikke været luksus – men udsigten over havet fejler ikke noget.

Efter vi havde fået vores hytte, kørte Casper, Marianne og jeg af sted for at handle, mens Mette kiggede efter børnene. Efter lidt søgning fandt vi også det lokale supermarked – hvor der ikke var det store udvalg.

Vi fik dog købt ind til aftensmad, som vi spiste sammen på terrassen. Og heldigvis havde supermarkedet også været leveringsdygtig i øl og vin – så der var potentiale for lidt afslapning efter maden. Og børnene kom derfor også lidt sent i seng.

Næste morgen efter morgenmaden kørte vi ind til byen, hvor vi fandt et andet supermarked med et lidt større udvalg.

Da vi var kommet tilbage igen, var det på med badetøjet og afsted til Flamingo Beach – der er kåret til alt fra Puerto Ricos bedste strand til at være blandt de bedste i verden (afhængig af hvem man spørger).

Under alle omstændigheder var stranden flot – dog med masser af mennesker. Og vi fik badet en del, inden vi kørte tilbage til vores egen strand.

Denne strand kunne på ingen måde leve op til den anden strands skønhed. Til gengæld skulle der være bedre at snorkle. Vi var også ude alle fire. Men jeg var den eneste, som var heldig at se noget særligt – en plettet rokke, der var (hvis man inkluderer halen) næsten lige så stor som mig.

Bagefter tog vi tilbage til hytterne, for at se solen gå ned. Og da det blev mørkt, tændte vi op i grillen. Efter aftensmaden hyggede vi igen på terrassen – bl.a. med en rom på hele 75,5 % (som jeg ved et fejl var kommet til at købe).

Når vi nu havde lejet biler, så skulle de også bruges. Derfor tog vi i forgårs på en længere biltur til den anden ende af øen – hvilket selv med et par stop undervejs ikke tog specielt lang tid.

For enden af vejen fandt vi stranden Zoni Beach, der ikke var helt så flot som stranden dagen før. Til gengæld var der så langt færre mennnesker.

Bagefter kørte vi tilbage til hovedbyen, hvor vi spiste frokost på en hyggelig restaurant ved vandet. Efter maden kørte vi til den sydligste strand på Culebra. Og på vejen tilbage handlede vi lidt ind.

Aftensmaden blev igen grillet. Og så blev der hygget på terrassen med øl og vin (men ingen stærk rom).

I går tog vi fire igen til vores lokale strand for at snorkle. Men der var ikke meget at se, så i stedet fik vi spillet en del Uno.

Efter et par timer ved stranden ville pigerne gerne hjem. Så vi tre tog tilbage, mens Marianne tog endnu en snorkletur. Her svømmede hun til den nærliggende Tamarindo Beach – hvor hun både så rokker og skildpadder.

Da hun kom hjem og fortalte det, måtte jeg også ud. Så jeg gik ned til stranden og hoppede i vandet. Desværre måtte jeg ”nøjes” med rokker (ingen skildpadder). Til gengæld så jeg hele fem rokker samlet på ét sted.

Aftenen kom til at forløbe som de forrige – første lidt solnedgang, så mad på grillen og til sidst hygge på terrassen med øl og vin.

Her til morgen var det så blevet tid til at sige farvel til Mette, Casper, Ellinor og Arthur. De skulle videre til en anden del af Puerto Rico, mens vi skulle være her på Culebra en dag mere.

Vi havde hygget os rigtig godt sammen den seneste uge, så det var lidt vemodigt at tage afsked. Og samtidig var vi så pludselig også kun os selv – og er det de næste otte uger.

Da de var taget afsted, kørte vi ind til byen for at handle. Og bagefter tog vi til Tamarindo Beach, hvor vi havde set rokker og skildpadder dagen før.

Først svømmede Marianne ud sammen med Frida – som rigtig gerne ville se en skildpadde. I lang tid så de flere rokker – men ingen skildpadder. Frida ville dog ikke give op. Og til sidst lykkedes det. De fik øje på en skildpadde, som de fulgte i lang tid. Og da Frida kom tilbage på land, var hun meget glad.

Bagefter var det Vildes tur, som også snorklede ud med Marianne. Desværre så de hverken rokker eller skildpadder. Men turen var alligevel en stor succes, fordi Vilde også i havvandet var rigtig god til at snorkle – nærmest et naturtalent. Og bare synet af de mange fisk gjorde hende glad.

Til sidst var det så min tur – og her var håbet også at se en skildpadde. I lang tid så jeg intet – ud over et par små rokker. Derfor var jeg også ved at give op og var meget tæt på at svømme tilbage.

Men pludselig var den der. Lige foran mig var en skildpadde – der dog var på vej væk i fuld fart. Jeg mistede den også to gang af syne – men fandt den heldigvis igen. Og til sidst svømmede den stille rundt i vandet, så jeg rigtig kunne nyde synet af den.

Mens jeg lå i vandoverfladen og kiggede på den, kom der pludselig en anden skildpadde svømmende. Og så endnu en, så jeg til sidst kunne se tre samtidig. Desværre er skildpadder vist ikke flokdyr, så de svømmede hver sin vej – og jeg måtte derfor udvælge mig en af dem, som jeg fulgte lidt mere, inden den igen svømmede væk.

Så det var en rigtig god dag ved stranden, hvor Frida fik set sin første skildpadde, Vilde fik øvet sig i at snorkle – og Marianne og jeg så både rokker og skildpadder.

Slutningen af eftermiddagen er endnu engang blevet brugt i en liggestol med solnedgang i horisonten. Bagefter har vi spist aftensmad. Og så har vi pakket. For i morgen er det vores tur til at rejse videre herfra.