Et gammelt, russisk hotel

Så er vi kommet til Laos’ hovedstad Vientiane – en af verdens mindste hovedstæder for et “rigtigt” land (dvs. fraregnet Vatikanet, Trinidad, Fiji mm.). Og det kan man også se – der er meget roligt. En lørdag formiddag betyder i Danmark en masse trafik i selv små provinsbyer, men her kan man gå midt på gaden de fleste steder i centrum.

Vientianes største attraktion er (som så mange andre steder) templer, og da vi er ret tempeltrætte, er der ikke så meget at se på. Derfor bliver vores to hele dage nok også mest brugt på at slappe af og gå lidt rundt i byen uden den helt store plan. Men det er nu også meget rart – de fleste af dagene på rejsen har jo været ret fyldte med nye oplevelser.

Selve turen hertil gik (for en gang skyld) utrolig smertefrit. Da vi købte billetterne, spurgte vi lidt til møde- og transporttid. Vi ville blive afhentet kl. 9.30, de ville tage omkring 2,5 timer og vi ville derfor (i følge sælgeren) være fremme kl. 13! Hm, det var da vist 3,5 timer – så vi var ret spændte på, om det bare var en regnefejl, eller om han havde indregnet den normale forsinkelse. Men faktisk tog turen ikke mere end 2,5 timer, så vi var allerede fremme ved middagstid – rart for en gang skyld at have det meste af dagen tilbage.

Vores hotel er også noget for sig selv. For mange år siden var det stedet alle VIP’erne mødtes, så der er alt hvad dertil hører: pool, butik, tennisbane, telefon på badeværelset osv. Men det var dengang – siden er der ikke gjort spor, hvilket også gør, at det er til at betale. På tennisbanen er der ikke noget net og i det hele taget ser alt ret slidt ud – hvor slidt det
er, fandt vi ud af i går.

Vi havde været nede for at spise frokost og skulle lige op på værelset for at hente vores badetøj. Da vi bor på 1. etage, besluttede vi os for at tage trappen. På vores etage hører vi pludselig et “hellooooo” et eller andet sted fra. Først tror vi det er en, som står og råber ud af vinduet, men så går vi op for os, at det kommer inde fra elevatoren. Det viser sig, at dørene har sat sig fast og en mand ikke kan komme ud. Jeg går efter hjælp i receptionen, og herfra går en mand med op mens han griner lidt. Han tager en metalpind, vrikker lidt i dørene, og så kører elevatoren igen. Det er vist ikke første gang det er sket – men fra nu af tager vi trappen hver gang.

Resten af dagen blev brugt ved poolen, da det var utrolig varmt. I følge CNN er der 30 grader, men det føles som mere. Om aftenen gik vi ud og kiggede lidt på byen, der har nogle ret lækre barer og restauranter (i forhold til hvad vi ellers har oplevet her i Laos). Og den lokale fadøl er billig (6-7 kroner pr. liter).

I morges sov vi længe, og fandt derefter alt vores vasketøj frem (bl.a. noget meget beskidt fra trekkingturen). Standardprisen for at få vasket tøj er en dollar pr. kilo. Så vi afleverede seks kilo (formodentlig indeholdende en del gram snavs) på det lokale “vaskeri”. Forhåbentlig behandler de det godt, for ellers har vi kun det, vi har på.

En stor del af dagen har vi kigget lidt på byen og ellers nydt solen ved poolen. Her til aften har vi nydt en middag bestående spaghetti, hvidløgsbrød, wokret, ris, vand og en kande øl – pris ca. 40 kr. Så man kan leve ret billigt hernede – og det var endda et af de dyrere steder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.